Dele

Old Danish Dictionary - dele

Meaning of Old Danish word "Dele", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Dele can mean:

  • : go. (isl. deila.) 1) strides; drucken man vil delæ ok trætte; Romant. Digtn. 11. 179; den-ene kiuer, trætter oc deler med. den anden. Chr. Pedersen. I. 253 wii skulle.jeke kiffue, trette; dele, bavdiss eller sendiss met nogen. sst. I. 125. — 2) (Lund.) føre retter- gang mod, sagsøgé; wildethe have kærth paa them fore roeff, tha schulde:the haue kærth på thøm oc delet effter Jandzlag (1417). D. Mag. I. 368; skall then, som han uor skyldig, haffue loff at delæ hanem.meth Jandzlogh (1496). Fynske Aktstk. 44; thennd tiid.biscop ;Knud deeltte. paa forne. iord»med breff, som:hanns fader ther paa liudendis. haftde. n.-D. Mag. J. 29; (1506): Rosenv., 61. L. V. 209; (1584). D. Mag. 111. 72; P. Lolle: ny. 674; deeler 'en til tinge, Jitem alieui intendere. Colding, Diet. Her- lov.; den skyldige at; tiltale oc deele ved rigens væt. A. Berntsen. III. 353; Chr. V. D. I. 5-10-1. — 8) ved. rettergang få dømt, dømme; a) med personen som gst.; wordher han. ther grepen with eller deldh til bøther,, bøte xl.mark (1446). Geh. Ark. Arsb.V. 63; sichter thenn ene then anden fore nogen uerligh sagh till thinge, oc thet. icke kand bewiises hannom-offwer, tha. delis then ther- fore for en løgnere (1537); Rosenv.; GL... IV. 176; schall: themn: ther mett haffue forbrott sitt faldzimaal oc deelis: Jiige som them, wore. breffue och bud” icke. agte: wille (1554). D. Saml. V. 876. — deel ey ved kongers graff og: deris giernings grøft, de fra dit .gaase-vid er alt for 'høyt op Joft. Kingo, Begrædelser 0. Val. Korn. 1%; hwikken - jordrotte som hwsman. haffwer paa sin grwndl,:! han: skal hanum- forsee meth bolek ath-besitie, haffwer han ikke bolek athv= fan. hanum, tha: maa koninghs fogeth'hanum forsee bolek paa koninghs grwndh -o0. déele hamum fra sin jor: drotten til køninghs grwndh met lands- logh '(1446);: Geh. Ark. Årsb..V. 64; haver nogen fribrev for sit føde- stæd af sin rette. husbond selv be- kommet, da maa hand ej siden af nogen deelis til stavns. Chr. V. D.L. 3-14-8 (1-7-12). — -b) med tingen som gst;; hwo som wil. dele om eyendom, hand thet: forfølger, som eyendom bør at delis (1547). Rosenv., G1.L.IV. 222; det skulde vel blifrue; som de haffde sagt, . oc kongen skulde dele deris.ord vid mact. Herm. Weigere. 199; dersom præsterne noget er.frå- kommet med uret, da skulle kirkens patroner deele samme ejendom deitil igien med rette. Chr. V.D. L. 2-14-6; hvo: som sælger uhiemmelt, og det deelis tilbage. sst. 5-3-11. — 4) få (sig) dømt berettiget til; haver noger delt sek i nhogre- therres got .. . tha skulle the: thet mw friit igen fange. Dipl. Chr. I. 260; hwo som wil delæ sig til indførelsæ i noghet | gots D. Mag. I: 87; mand skal det sig til rette oc; ej tage sig til rette P. Syv. "I. 280 (jvfr. j. Lov. IL 73 — 5) pådømme, afgøre (en rets sag); skall engen drages fran Jandz- logen, herresting,; Jandzting. eller rig- ens: cancelære. met wore breff. fore the sager, ther: ber-athdelis (1483) Geh. Ark. Årsb. II:51; ingen maatte indstefine nogen for sig oc deele nog et louinaal met:hannem paa sit eg hus. eller: gaard. yden kongen sell, bisperne. "Vedel, Saxo, 240. Smlen af-, for, ind-,.op-, på-, uddele.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᚽᛚᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

et.
enkelttal (singularis).
g.
grad (gradus).
go.
gærningsord (verbum).
isl.
islandsk.
n.
norsk.
nt.
nedertysk.
t.
tysk.

Back