Dåtter

The Old Danish word Dåtter can mean:

• no. datter; hon ær sanne- lighe myn syster, myn fadhers dotter. Gl. D. Bib. 1. Msb. 20.» (1350 og 1647: daatter); Rimkr. b4; daater. Chr. Pedersen. Luk. 2.6; Matth. 10.55 (1607: datteren.); Grundtv., Folkev. I. 254; filia, datter. Col- ding, Etymol, 417; Steph., No- mencl. 1738, I. 294; Nucleus la- tinit. 1763. 423; Lyschand. 136; B. Tott. I. 90; junker Skovsgaard elsker eders daatter. Gvev. og Frih. K. 63; Chr. V. D. L. 6-13-10; aager er penggjerigheds daatter. P. Syv. I. 2, 33; Højsgaard, Gram. $105; Holberg, Dmhist. I. 471, 688; Pernilles k. Frøkenstand. A. 1. S.3 (datter. sst.) — ther hund saa synd detther slide wolmell gra. Grundtv., Folkev. II 607, — fit.; som cen aff her Wendelboes døtter til husfrue hafde (1401). Molb. o. Peters. 118; han fødhe sønær ok dottær. 1. Msb. 5. (Gl. D. Bib., 1550, 1607; 1647: døttre.); Rimkr. g2; Luk. 1.5 (Ohr. Pedersen, 1550, 1647); mine døtter vaare tøssuer mi. Herm. Weigere. 22"; (1557). Rosenv., Gl L. IV. 249; Eua! dine døtter er end mange til Hegelund, Svsanna.rd'; Grundtv., Folkev. DI. 245b; IV. 154a; mine doter tho. sst. II. 257a; med hender efterlod hand tuende døtter oc en søn. Lyschand. 136. — døthre (1558). Rosenv., GI. L. IV. 285. Smlgn. isl. déttir, fit: dætr; Wimmer, Navneo. Bøjn. 100. Om formen datter jvfr. Univ.-Jub. Samf. Bland. I. 22; når anf. st. ordene: dotter (saa skrifves det i gamle bøger) hos P. Syv, Cimbr. Sprog. 46, opfattes som en antydning af, at P. Syv betragter denne form som forældet (i modsæt- ning til datter), er det vistnok en, misforståelse; Syvs bemærkning gæld- er utvivlsomt blot skrivemåden: dotter (modsat dåtter); selv bruger Syv mest skrivem.: dotter, se foruden oven anf. st. Udv. Viser. 1695. 446,.837, lige- som det af de anførte prøver vil ses, at dåtter (dotter) vår skriftsprogets sædv. form i det mindste til midten af 18% hundredår; endnu i V. SO. er dotter opført som hovedférm. Smlgn. borger-, konge-, sonne-, søsterdåtter.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᚮᛏᛏᚽᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.