Dandemand

The Old Danish word Dandemand can mean:

• no. en pålidelig, hæd- erlig mand; waræ foræ oss ogh andræ dondæ mæn (1406). Molb. o. Peters. 235, 391; wordher saaret dybere, bøthe tha effter dandementz sighelsse (1443). Kbhvyns. Dipl. I. 176; thesse fore dannemenen wonneå theres gode tro oc sannende (1479). Håbertz, Aktstk. om Arhus. I. 84; hwilkhen som esskede ok feck eth things withne aff viij dande men (1500). D. Saml. 2. R. I 6; (1508). D. Mag. IV. 17; (1586). Geh. Ark. Arsb. V. till. 7; naar handt will bethalle hannom, schall handt tage tuo dandemendt met sig (1522). Ro- senv., GJ. I. IV. 104; tagher ex- emplæ aff Mose, Gedeone och manghæ andhræ troo dandhæ mend. Tavsen, 16; Pallad., Visitatsb. 97.3; — iron- isk; att the dannemænd wille noget effter theris store effne, om the end icke ville saa møget, som thennem burde at gøre med rette, komme osnogedt till hielp (1580). Kbhvns. Dipl. II. 895 (mange gange sst); dend dannemand haffuer best deraff, att hand bruger nytt tømmer till een ny klocke. Chr. IV. Breve. (1637— 40). 200, 256. Smlgn. nuv. den (min), gode mand. — dandemænds: bøn, se ben. — dandemands rygte = godt rygte, vidnesbyrd; denne spaat oc vanære skulde offuergaa hannem, nu en vdleffnet mand, som alle sine dage haffde haft en dannemands rycte. Vedel, Saxo. 337; hagde hand y rette stefinit Hans Symessen, Jenns Hanssen met theris metfølgere for, att nogen aff thennom gaff hans broder ett danemands røcthe till Gudmeherritz= ting, oc for, at te vundit, att thet vor thennom fuldt vittherligt,) at hans broder icke stall thet øg (1552). Rosenv., Gl. D. I. 202. — Om end dandekvinde og dandemand forekomme i Svensk og Norsk (se Schlyter: dande man og Aasen: dande) er brugen i Dansk af disse ord, som af dande og dets sammensætninger over- hovedet, langt almindeligere og derfra endog gåt over i Nedertysk, se Sch. u. L.: dandeman.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᛆᚿᚦᚽᛘᛆᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.