Dævel

The Old Danish word Dævel can mean:

• no. djævel; thu gør thin faders gorning, ther deffuel ær. Hell. Kvinder. 30.54; 89.18; defflæ. sst. 36.27; dicflæ. sst. 29.20; skulde ey deffuellen siælen ærfiue. Romant. Digtn. IL. 206 — diefflæn. sst. I. 91; sst. II. 244; dywel. sst. I. 9. (ordet skal her mulig Jæses djul, se nåf.); diwæl, sst. I. 100; kroden dewel och Gilebert. D. Skuesp. 56. Moth brager stadig formen dævel; jvir. smst. og afledn. ndf. — i morgenn slipper jeg mølle oc hivll og sylter hinnde it thussind diull, Ranch. 214, 117. — Chr. Pedersen har Ef. 4.7 og 1. Pet. 5.s: diffuelen; men vistnok kun ved trykfejl, da han ellers stadig skriver dieffuelen, se Matth. 41-11; Joh. 8.44, 48; Skr. IV. 389.15. — flt.; hvor de djævler skal skråle. D. Saml. 2. R. IL 270; der hun hafide berammitt att schulle møde med deris dieffler (1621). n.D. Mag, I. 381. — diæfflæ. Mandev. Rejse. 176.; Hr. Mi- chael. 38; Chr. Pedersen. Luk. 8. Smlgn. Rietz: dåvel. Om formen dyvel se kråden.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᛅᚠᚽᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.