Dærvefuld

The Old Danish word Dærvefuld can mean:

• to. dristig, dumdristig; for thy skalt thu thettæ troligh troo oc skal vakte teg for derflwefal ransaghels. H. Suso. 158.24. — Djærves (dyrves), go.
• 1) få mod; the ridderæ och swene, mæt hannum komme, the derffuedes allæ af hans frommæ, Romant. Digtn. II. 198 = dierwedes. sst. I. 80; ære the mange mør, thet troo ... oc dyrues aff hennes effter siun oc gøme theris mødom fulleligh. Hell. Kvind- er. 8115; ati skullæ ther aff styrkis oc derfluis. sst. 81.23; ther aff ey vlighe dyrfdes then hellæ prophete aff Jøng- lig betractels sosom at stride amot thettæ radb oc sagde. H. 5uso. 21.9. —
• 2) driste sig (til); dyrffnes noger herimod at købslaa (1475). Rosenv., G). L. V. 809; dørgis. sst. V. 197; dierffuis. sst. IV. 12; durges (1454). D. Mag. I. 331; dyrghes theth nogher at garæ (1441). Håberiz, Aktstk. om Århus. I. 16; waryt swo, at noger dyrffuedes till noger schade at gøre Swerige (1449). Dipl. Chr. I. 14; dierffuis. (1502). Rosenv., Gl: D. I. 28; sancte Peder hagde icke ellerss dierffuediss til eller toret kommet for vor herriss ansict. Chr. Pedersen. II. 3, 83; Hvitf. IV. 534; ej let mand diærves til at træde mig fornær. Bording. II. 198. — handlef. tilbagev, i samme bet.; diærffue oss till ath giøre noghet med hannom. P. Eliesen. 22. Smlgn. isl. difast; Schlyter: dyrvas; nuv. sv. djerfvas; Aasen: dyrvast.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᛅᚱᚠᚽᚠᚢᛚᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.