Byfrid

The Old Danish word Byfrid can mean:

• no.
• 1) den fred, der skal over- holdes i en by (skønt dette må være ordets grundbet., forekommer den il hvert fald sjælden); huo som bryder byfridt. Rosenv., Gl. L. V. 554, her erbyfridt af udg. taget således, se sst. 615, men hører dog snarere til bet. 2); jvfr, bryde. 5). —
• 2) brud på freden i en by; hwo sigh forbrydher eller byfriidh gør vdi forne. woor køpstædh (441). Hubertz, Aktstk. om År- hus. I. 15; paa thet, att hans broder ey skulle meste halsenn fore slig enn byfredh. som handh hagde giortt emodh theres byes frihett (1540). Rosenv., G1. D. IL 127; thet faldzmaall, Iuer Skeel met tree sine suene vore faldne fore vdi oc offver samme gerningber, fore huilcke, vold, byfred, aaraadt oc husfred (1580). Fynske Aktstk. 75. Smlgn. ager-, birke-, gård-, hus-, kirke-, plov, tingfred. —
• 3) en bys grund, område; infra limites ville, qui byftiith dicuntur (1327). Rosenv., G1. L. V. 801; Malmøs byefred schall recke udi haffuit til den anden reffuel (1446.) sst. V. 94. not. 9; scall thet byfredh ræckiæ fra Boesbæch oc swa wæsten in till Lywingsliidh (1413). n. D. Mag. V. 235; infra nostre ciui- tatis limina dicta byfredt. Dueholms, Dipl. 103; for" stadz friihed oc by- fredh skal recke yster vd til Honebeck, vester vd til Clauesbeck (1477). Fyn- ske Aktstk. 29. Smlgn. Lund: by, Schlyter: byfred og fredkors ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᛦᚠᚱᛁᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.