Bryde

The Old Danish word Bryde can mean:

• go. 1) bryde itu, sønderbryde, af- bryde, gøre brud på; dat. fit.; the brvdhæ glawenen. Romant. Digtn. UL. 29.1s= brøde. Chr. Pedersen, V. 22u; the brude koste oc skyulde tom mæth. Lucid. 28; the bywde hans graaff sønder. Univ. Jub, Samt. Bland. I. 68; brudæ hetningennæ hannum neder. Mandev. Rejse. 18.5 (isl. brutu.). — »aar andre sov vel søt, da brødst du søvnen tit. Kingo, Chr. V. anh, e3". — tm.; jegh egh hiidh paa en brodhen slede. D. Sknesp. 43; de sterekis bue er bruden. 1 Sam. 2.4. (1550; 1647: brødne.); eth stegers med 3 broden vinduer vdj (1629). D. Saml: IV. 92. — faar en brøden pande. P. Syv. I. 375; med brsdden vogn mand beder far. Gerner, He- siodus. 135. — de riders skiolde bleflue i sønder brøtt. Grundtv., Folkev. UI. 144a; P. Smed. ed; haffuer de dog bryt megit, aff den groffue iiss. Lyschand. 5; at den brøtte part kand blive føyet tilhobe. B. Tott. III. 306; brøden. sst. Il. 162. Swlgn. Lyngby, Udsagnso. i j. L. 22. not. 2; 83—84. — brut. Hegelund, Svsanna. 51"; B. Tott. II. 60. — lammet, syg; bogre mend bare en mand did, som vor brøden aff verek. Chr. Pedersen, Luk. 5.8 (1550. og 1647: verckbrøden.).. lidende af brok; skurffuit eller kabbet eller brøden. 3 Msb. 21.2. 1550, 1647. Luther: gebrochen.); amicosus, som haffuer nederlob, brut. Golding, Etymol. 1045. — for- vansket; wij haffue dog saare faa paa vort maal, men nefines meste parten med brøden Latine eller brøden fyske. H. Smith, Vrtegaardt 1546. a4. Smlgn. sv. bruten, og t. gebrøchen, hvis brug i Dansk efter Orådb. 0. Gadespr. synes temmelig ny. — afbrudt, forkortet; notis scribere est compendioso scribendi genere excipiendo uti, current oc brøden stil. Colding, Etymol. 818; current, abbreviatur, brudden skrift. Nucleus latinit. 1768. 1045. — lille (om penge); en, brøden smaa penninge tager hand ey, for it selfi- belte siger hand ikke ney. .P. Smed. gå. Smign. hele penge. V. 8. 0.: heel; Povl Møller, Skr. 1878. I. 207. — 9) nedbryde; Jod Marsk Stig plondre Samsø og bryde Brattingsborg. HvitTIL 5; Nykløping skal ocsaa brydes. sst. 1ML. 121; for skal ieg Borkholm bryde. Grundtvi, Folkev. II 607b. — 8) bryde op, ind i, åbne, tage hul på; hans broder brød sacristiet i Lund oc vdtog kirckens breffue. Hvitf., Jens Grand, 26; lod kongen bryde huellingen til Segeberg til deris fellis breffue. sst. VIL 135; huem bryder Vretekløster, och huem vill trede herind? Grundtv.,Folkev.JIL 2872; V. 888b; de, som bryde døre, gaae de aabne forbj. B. Tott. IX. 141; bryder mand anden mands abdildgaard og stæl frugt. Chr. V. DL. 6-17-23; laugdagsbreffue, som erre till hans herritzting lest och brøt (1582.) Rosenv., G1.D. IV. 11; om en skipper vorder til sinde at bryde sin last. Fred. II. Søret. Kap. 21. Se også u. bunke. — 4) b. skib = lide skibbrud; ey taghes wrak aff noger køpstædhe, vm theres schip brydhes (1896). Molb. 0. Peters. 58; vm noghit skip worder brudbit vti Øre swnd (1448). Kbhvns. Dipl. 1. 173 = Rosenv., Gl. LD. V. 159; vorder schib. brot eller fanger stoer sohaade. n. D. Mag. VI. 102; (1545). sst. I. 264; hand bryder skib, som skib haver. P. Syv. I. 882. Smlgn. Lund: brytæ 1); isl. brjåta skip, — 5) gøre til:brøk; bryd det hele tal med et andet undersettende tal, saa 7/s aff 1, ret som her 7jg vdaf 1/1 del. A. Oelsen, Regne Bog. 85; f6. Smlgn. V. $. O.: brodden 3). — 6) forbryde sig; gøre uret; ræte ouer thom, som amot bryde (1397). Geh. Ark. Arsb. II. 29; Lucid. 16; (1468). Rosenv., G1, D. I. 7; g.D. Bib. 5 Msb. 32.61; alle, som bryde oc gøræ ike. H.Suso. 69.5; jech haver meget bruthet mod ether. Romant. Digtn. Il. 259= brot, sst. I. 162; Br. Rus. 17; naar de icke reffse deris børn, først de bryde. Chr. Pedersen. på 19, 137; P. Bliesen. 11; Rosenv, G1.L. V. 175; (1547). sst. IV. 221; huad kand den arme. pending bryde der til. Tidemand, Post. IL 94'; Vedel, Saxo. 490; lide de joke ons straff, som lige hafve brøt. B.-Tott. IL. 83; Bording. IL. 215; P. Syv.?. I. 20. Smlgn. Lund: brytæ 2). — med brøden som gst. = øve, for bryde sig med; jæk oe mine til- følghere brude mange thingfreethe vppa Fiælandshærths hæreths thing (1409). MolD. 0. Peters. 845; noger diærffues till at bryde wold vdj wore keb- steder (1405). Geh. Ark. Arsb. V. 81; hwo mig tør brydhæ eth orå imod, myt swærd schal lægghæ han- num for myn fod. Hr. Michael. 1675 mue the pante hannom. oc ey bryde forthii enten wold eller herrewerck (1547). Rosenv., G1.'L. IV. 233 Smlgn. isl. brjta bås, — med bøden som gst. = blive skyldig til at bøde; hvilken skipper, som ikke sætter sin kabe S. Peders dag, skal bryde en daler (1550). Prog. f. Ribe. 1842. 6; naar nogen bryder wide och icke vill bære sitt pantt frem (1598). Hist. Tdskr. I. 466. Smlgn. Schlyter: bryta 7). — 7) b. op (b. sig) = a) kaste p; erueto, opkaster afimaffuen, bryder op. Colding, Etymol. 1078; vomo, bryder mig, kløgis. sst. 1474; Steph» Nomencl. 1726. IL. 526, 1444; Nu- cleus latinit. 1763. 1507, 2122; huo som bryder sig meget oc kand icke spy. H. Smid, Lægebog. I. 86;

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚱᛦᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Bryde (II)
• Bryde (III)