Bruge

The Old Danish word Bruge can mean:

• go.
• 1) give sig af med, benytte; skulle wij ieke ydermere bruge ther vdj, enthen mett fiskerij, oldenswijn eller anden brugelse, end som kronens Jod och deell kannd tole (1559). Geh. Ark. Årsb. II. 97. — 9) D. sig — bruge 1); ingen biscoper schulde haflue eller bruge thennom i nogenhonds kiøbmandeabab (1521). Ro- senv., G1 L. IV. 17. Smlgn. Sch. u L.: sik bruken. — 8) b. sin tid = tilbringe s. t.; udi tessæ stikcæ oc udi andræ fleræ brugædæ then borgære sin tid oc Jefdæ, Mandev. Rejse. 173.18. — dat.; brugede. Rom. læ7 (Chr. Pedersen, 1550; 1647: brugte.); brwgedis. Malmøb. 7". — tm.: brugen; dersom denne lov end mu bleffne brugen. Herm. Weigere. 165. go. bøjes ellers svagt i Nord. og Tysk; kun i Ags. stærkt.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚱᚢᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.