Breste

The Old Danish word Breste can mean:

• go. (isl. bresta.)
• 1) briste; hinders hierte skulle breste. Grundtv., Folkev. 1). 2942; strengen brester snarest, naar den spendes haardest. P. Syv. 1 26, brøsther, P. Lolle. nr. 189. — then snor, hwn brøsther fuld neppe- . ilige. Rimkr. p6; hendis grene skulle.brøste. aff tyreke. Es. 27.n (1850, . 1647); løgnen brøster som spindelueff. Hegelund, Svsanna. 51; (1645). n. D. Mag. IIL. 812; om en gammel mand blifver saa harmt, hand maa broste. B. Tott. Il. 97; E. Naur. 13; Kingo, Sjungek. I. 27; brøst ej itu bedrøffued hiert, S. Terkelsen, Åstreæ Sjungek. II. 12. — dat.; thet brust i thusend sticki. H. $uso. 8; ther brøst begis theriis sadell y fhuoff, Grundtv., Folkev. I. 106b; brast. sst. v. 21. — fit; glawenen broste bode sønder. Romant. Digtn. HL 41.5, = brøste, Chr. Pedersen, V. 29.11; de brøste alle synder. 2. Kr. 25.12 (1550, 1647); de try tackelerruste offuer tuert. Pallad., S. Ped. Skib. 42"; bruste alle ringe. Vedel, Saxo. 74. — f.m.; bruste nogit wtj, tha komme schylden til hanom. n. D., Mag. VI. 260. — 1. tm.; hade icke glawenet brøstet. Romant. Digtn. MIL 163.90 = Chr. Pedersen. V. 111.10; den snare er brøsten. Psål- mebb. I. 53 = Kingo, Psalmeb. 316; det haarde steenbaand vaar nubrustet. Vedel, Saxo. 461; Tubelle melle hus, som war brosten aff bin dingen och siuncken(1608). Repholtz, Stampenborg. 165. —
• 2) b. ud = bryde frem; Nilus, løber hun j gommen mangæ jand vnder iorden oc brøster vdh vnner eth bierich. Man- dev. Rejse. 26.9; skyvlt sorg er mere sorg, brøster dend ej ud, P. Syv. I. 399. —
• 3) fattes; ther brast oc enctæt af gullet fyn. Romant.Digtn. Il. 137; Vedel, Saxo. fort. 29; Hvitf. III. 596; om verdens skatter ham bryste. Hexaem. 11; band seer,; huad enhuer bryster oc mangler. Jer- sin, Via vitæ. s10'; lyster dig intet, saa brester dig heller intet. P. Syv. IX. 193; brøster. sst. I. 275; bryster. sst. 1. 129.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚱᚽᛋᛏᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.