Bøsl

The Old Danish word Bøsl can mean:

• orne? ias. a2"; dactylus bør icke at be- skiekis aff tre særstafivelses ord. S. Povelsøn. 415; Psalmedigtn. I 112b. — 2) tm. skikket, i en vis til- stand; det er aldelis sandhed, alder- mest deskieket til at vorquege memni- skens hw. Bib. 1860. fort; saa at it menniske kunde vere beskicket til at holde all vor Henis budord. Pallad,, $. Ped. Skib. må; aar som per- sonnen or såå beskicket, at hand tror paa Christum. Tidemand, Sjæl, Urtegd. n7y; vinteren vaar saa be- Be ed Kone feer Een HNtit, joke vel komme offer Elfften. Hvitf. UL. 65; at refse sin tienere satte havd ap (en enden gen, 1807 band st var bedre beskicket. DB. Tott. II. 81; UL 108, — 8) drive, udvirke; då beskickede din winokt. Es. 23.n (Lu- ther: bestellete, 1607: besøgte.). — 4) besætte, afskære; er mu Chri- stus en fangen mand, de haffue paa baade sider beskioket oc afflobet han- van vejen. Tidemand, Post. Il 123, — 5) sende; bleft Carolus fangen ge foneklig heskieket til Porens. vitf. I. on3'; ville vi fly oc beskicke forneffude borgemestere for- neffnde førstis stadfestelse brefine, sst. VIL 69: med mindre hand for rigets skyld udenlands er behefited eller be- skicket. Rosenv., G1. L. IV. 340. — 6) afæske erklæring, forkynde; beskikke, ved to mend at tilspørge en anden om noget. Moth; beskicket frue Idtha mett to ridersmendsmendth, att huor hun | ldhe 5 gom som en penning aff thet fremede godtz, tha skulle thet koste her Oluffs hals (1587). Rosenv., 6), D. HL. 48; for- medelst Wulft Pogwisch og Melchior Rantzau hafde dem beskikket og ladet dom formane, at de vilde gribe sl seadent (1080). n. D. Mag, IM 7; (1537). Rosenv., GI. L. IV. ; Harald lod strax beskioke Knud ved sine Jegeter, at band skulde afsts at begere riget, Vedel, Saxo. 245; icke tilforn haffuer ladet hannom, beskicke eller i nogen maade beskylle (1573). Rosenv., Gl. D. HI. 221; (1643) Rosenv., GI L. IV. 381.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚯᛋᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.