Bogstav

The Old Danish word Bogstav can mean:

• no. fk. den bogstaff. Tidemand, Sjæl. Urtegd. a7; eft ersom Cristoffer Uxnes forpligtelse udiogstaffuen selffue indholder (1564). Rosenv., G1. D. TIL 15; vden den klare bogstaff fylger der hoss. Lysch- and. XII; S. Povelsøn. 246; er c en bogstaf. Gerner. Epit. 22. — Både i Nord. og Tysk er ordet hank.; men Højsgaard Gram. $ 74 om- taler ik., som i færd med at wænge igennem; ogs. V. S. O. har begge køn. — fit: bogstave; mærkt i hiertens køtz tafi met bloduge bogstafwe, H. Suso. 194.4; thet oerd forklarer alle bogstaffue i thette mandatt. Tavsen. 215; P. Eliesev. 186; hebraiske bog- staffue. Luk. 23.53 (Chr. Pedersen,1550, 1647.); Vedel, Saxo. fort. 29; den skrift lod sig tilsiune med nogle bogstaffue. Jersin, Mirakler. all"; (1643). Rosenv., G1. L. IV. 862; lede effter de samme ordsproge under adskillige bogstave. P. Syv. I. b8. — B. Tott. I. 131: bogstafver, i r.: bogstafve.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚮᚵᛋᛏᛆᚠ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.