Blysel

The Old Danish word Blysel can mean:

• no.
• 1) blufærdighed, tilbage- holdenhed; pudor, blysel. Vocab. 1514; Colding, Etymol. 1CO2; blysel gør stort yndest. Jes. Sir. 32.29 (1607: blufærdighed.); tuct, sandhed, blysel. Herm. Weigere. 11; blysel er de gamle en skam og de unge en ære. P. Syv. I. 46; — foruden ald fryet oc bløysel forfylge sandhed, Tavsen; Pater noster. b7; wden all sckoensil oc blwgsil. Biscoppernes geen- swar. 1533. 14". (blusel, Herm. Wei- gere. 4".). —
• 2) (sv. blygsel.) skam; dw skalt da meth blysell sette. dig nederst. Chr. Pedersen. Luk. 14.9 (1950: blusel.); sst. I. 108; hwileke qwinfolck som sligh vandære Jadher segh sæme, skall aff hennes næsthe frænder indsættis, saa hun effther then tiid inghen aff adelen goer till blyssel (1528). D. Mag. V.77; thenn blyssell och hoenhedt, handtt haffde theraff, att hans szøster vor beliggen (1540). Rosenv., Gl. D. Il. 111; aft huileket alle try riger stor haan oc blysel finge. Hvitf. IV. 638; — for bloysel oe skam, han havthæ ther af. N; D. Mag. V. 166; wor det dennom dess større skam. oo bløysel. Tavsen, Post. vinterd. 189, 186% —
• 3) kønsdelene; de icke saa deris faders blysel. 1. Msb. 9s; Jer. 18.26; (1607: begge st.: - bluse)); Lyschand. fort. 4; jeg vil icke sige legemet der af ingen hielp at hafve; men dets blysel ey der med at kunde skiulis. B. Tott. III. 236; hans blyssell af hannem. skaaret. P. Resen. 270:

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᛚᛦᛋᚽᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.