Binde

The Old Danish word Binde can mean:

• go. 1) i nuv. bet. — dat.: bonå hwer wz en pæll, Rimkr. m2; gik han enæ. aa mood. een stoor bio oc bænt hannum met sith bæltæ. N- D. Mag. V. 164. — fit: de bunde figen blad sammen. 1. Msb. 8.1; det vasre disse, som hannem bunde, Herm. Weigere. 33; bunde deris skib til sammen. Vedel, Saxo. 78; bunde de dennem paa deris heste igen. Hvitf, Jens Grand, 5; Grundtv., Folkev. I. 289b. — f. m.: om mand mig bunde med: bastrebe grønne. Ranch. 186; if.: vaare:det hannem bedre, ath der bundis. en asnis. mølle sten om hans hals. Chr. Pedersen, Matth. 18.6. — 2) strikke;: Jacob skreders. quinde, som. bynder de perlehuffuer (1613). V. Simonsen, Eske Brock. II. 33. Smlgn. knytte. — 3). forbinde; key- seren lodh bynde hans. saar. Ro- mant. Digtn. IM. 107.14 =— for- binde. Chr. Pedersen. V. 75.s (isk binda sår). Smlgn. bånd: 2). — 4) indbinde; for fundatien bleff bundenn (1589): D. Mag. 3. R. I. 73. Smlgn. t. gebunden. — 3) standse diarrhoe; inhibere- alvum, stille eller binde. Jiffuet, som haffuer været løst. Colding, Etymol. 550. — 6) over- bevise, stoppe. munden på; Ste- phanus. igiendreff oc band de høylærde Jersin, Via vitæ. q12". Smlyn Schlyter og Aasen: binda 4). — 1) aflægge (ed); hand schulle haffue bunden bogsseedt paa en eg... kunne vil ieke kienne thene (bogseden) saa lonlig "bunden eller svoren att vere (1572). Rosenv., Gl. D. II. 180; itt winde och bogs-eedt, hand baffuer suoren, wunden och bunden (1591). sst. IV. 316. — 8).b., af = løse op, tage af; han banth aff hielmen . . . han hade icke bwndet syn hielm wdaffRomant. Digtn. HL 630.20 = Chr. . Pedersen. V. 47.79. — 9) b. til sammen = gøre uenig;.hwo som msyer eller binder menniskene til sam- men och siger, den haffuer saa gioeller sagt eller saa taled om dig.Chr. Pedersen. IV. 223.90. Smlgn. VV. S. O.: sætte sammen. — 10) b. ; dsig ved en -= undsige ham til kamp. Moth. Smlgn. an-, be-, for-, sam-, ssammenbinde.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᛁᚿᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.