Bevilge

The Old Danish word Bevilge can mean:

• go.
• 1) indvillige, sam- tykke (i); vi vel vide, at nogle af rigens raad. ikke hafve bevil- get herudinden (1586). n. D. Mag. JU 11; aff dieffuelsens had blefine de fortabte, der de hans løgen bevilgede. Psalmedigtn. I. 978. —
• 2) over-drage til afgørelse; de holstiske herrer bevilge deris tuist ind påa kong Erich. Hvitf. IL 156 ir. (samme udtr. i texten). —
• 3) gøre villig til, be- væge, bøje; thed skifte udi theris samfrenders offueruerelsse, huem the thertill beuilge kunde (1551). Ro- senv., GI D. 1. 148; (1582). sst. IV. 13; om han met skenck oc gaffue sig Jader der til beuillige. Herm. Weigere. 9241"; (1596). Khist. Saml. V. 610; Vedel, Saxo. 141; nogen dertil kand formaa oc bevilge (1621). Rosenv., Gl. L. IV. 339; med stor skenek oc mangfoldige løffter omsiger beuilgede hannem, at hand med 12000 mand drog ind vdi Italien. Lyschand. 278; at de til denne tal vilde saa velvilgen bevilde hu oc sind. Wallensbek, Ptochotrophæi Hol mensis topogr. 2; Grundtv., Fol- kev, I. 40. —
• 4) b. sig = vinde; hand kunde icke beuilge sig hende met mange smigrende ord. Vedel, Saxo, 44. Smln: Sch. u. L.: be= willen og bewilligen; til bet. 8) især, 1. 823.97.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᚠᛁᛚᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.