Betage

The Old Danish word Betage can mean:

• go.
• 1) gribe, fange; dersom du haffde betagit mig i sa8- dant forræderi. Vedel, Saxo. 114; der met vilde hand betage Vendemis trovillighed. sst. 429; de som bliflue betagen vdi stolnet. Hvitf. IL. 239. —
• 2) besætte, optage; præoccups, betager for anden. Colding, Ety- m ol. 1422; naar jeg kommer pa skuepladsen oc finder der, at alle benckene ere betagne. B. Tott. I. 167; den svare tycke oc snefre vey, som var betagen aff tycke skouff oc vogne. P. Resen. 196. —
• 3) påvirke; verbis delenitur commodis, formildis, betagis, offuertalis. Colding, Ety- mol. 645. —
• 4) medtage; ko. matt. wylle icke giøre fredh, medh mynner e. k. matt. skall werre ther wdy be tagett (1943). Geh. Ark. Årsb. IV. 246; siden hun haffuer weritt udi nogen arfiue bethagen (1590). Ro- senv., Gl. D. IV. 215; deris met- hielpere skulde vdi denne fred vere betagen. Hvitf. II. 189; IX. 2. — 5) fratage, ophæve; ath then store behændighet motthe bitagess, och blotss vtgydelsse motthe aff stilles (1504). Geh. Ark. Arsb. IV. 316; som kand betage oc antuorde dennem, huem han- nem lyster. Jersin, Mirakler. eT5 paa det den uordning icke skal ind- foris, som ved skraaernis nedleggelst er betaget (1643). Rosenv., Gl. L IV. 418; der -fenden Kjøbenhavn alt det vand, som ved render førtis udi byen, hafde affskaarit oc betagit. D. Sam). IV. 321. — 6) Jøse, fritage; ath hans ». kon. .ma:tt willde be- thage thennum saadant Jøfite och gielldt (1526). n. D. Mag. V. 114; hafver ladet de gode ærlige mend, som deres ære hafve for hannem udsatt, blefven udi badet og ikke betaget dennem deres Jofte (1536). sst. TIL. 16; vor herre fader hafver betaget dennem af saadant løfte, som de giort bafde. sst. III. 20. — 7) betrække; røtt klede til att bethage the pallatzer med (1584). n. D. Mag. I. 101; Hj lauge røgbstoelle, sedet med huid atlasch ;betagen (1650). D. Saml. Xl. 134. Smlgn. nt. betén, tm. betogen, se Sch. u JL. --

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᛏᛆᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.