Besværge

The Old Danish word Besværge can mean:

• go. (nt. Vesweren, se Sch, u. L.)
• 1) binde (sig) ved ed; Vy hade oss bode besoreth saa, ath lwicken then anden døder saa, han ; sskullæ ey leflvæ flere aar. Rimkr. b2"; den, hun haffde troloffuet oc be- soret seg til. Tavsen. 251; skall then mecnige mand tillhobe beswerge mett hverandre thett. saa att holle wille (1537). Rosenv., GJ. L. IV. 187; ; besuore Liser oc Hading sig ind til huer andre. Vedel, Saxo. 11; be- Dunde oc besoore dennom tilsammen, I. at da skulle det gielde dennom alle lige. Hvitf. VII 83. — tm. besoren, som har aflagt ed; skulle wære VIII besworne fergemen (1522). Ro- senv., GI. L. IV. 111; om han er beswaren gildbrodher. sst. V. 175 = D. Mag. V. 834; hendis besomne mend fra hende gaar (1538). D. Mag. I. 62; P. Eliesen. 2; deris federneland, som de ere besorne oc alt gaat plictige. Herm. Weigere. 103%; alle rytter oc knecte ere mine besorne. Ranch. 58; Vedel, Saxo. 256. —
• 2) sammen- sværge (sig); besoræ the them megi modh. Rimkr. g1; Chr. Peder- sen. II. 342; som haffde besoret sig mod hannem. Pallad., S. Ped. Skib. f6; du med wor broder besuer dig imod mig. Grundtv., FoJkev. I. 40; det vden -tuil haffuer fortrydt den gantske slect: oc de derfaare haffue besoret sig til samen. Vedel, Hun- drede Viser. Il.nr.91; Vedel, Saxo. 256; (1559). Rosenv., G1.D. 1. 278; comjuro, besuer sig sammen med en anden. Colding, Étymol. 606; som vaare besorede met hannem. Neh. 6.1s (1550, 1607; 1647: besvorede). —
• 3) i nuv. bet. : ieg besuer dig. 2. Kr. 18.153 ieg besuer eder. Herm. Weigere. 915 incanto, besvær. Colding, Etymol. 158; Steph., Nomencl. 1726. IL. 701; Nucleus latinit. 1763. 96.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᛋᚠᛅᚱᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.