Bestyrkning

The Old Danish word Bestyrkning can mean:

• no. styrkelse; denne tjå opgick Sverrigis rjge til villie oc stoer bestyrekning. P. Resen. 223 255. Smlgn. bestærke og afledn. osiæde, g2 (at. bostoden, seSch. u. 1.)
• 1) stille, give plads; maa- nen oc stierner kostelig beredde, som du bestedde, Arrebo. IL. 49. — tm. værende i en vis stilling, stædt; 3 Tun. Pedersen. 1. 3093 een christenhed, som icke er bestedt:y sand 00 sandhed, Tavsen 139, 188 .Eliesen. 188; Vedel, Saxo. 283; 1 er mig bestod 1 staden sofie, Jersin, Via vitæ. i7; Ranch. 31; se mildsligst til denmem, som gro ba- stedde udi nogen nød. B. Tott. II. 136; vi ere hardt bestedd” iblant tyranner. Hexnem' 165; Jens . Holgersen æl rn g fare.' P. Resen. 154. —
• 2) begrave; theris lig til jorden schulle bestedis (1376). Rosenv., GI. L..IV. 294; de dødetegeme blee, joke. bestedt i forde vitf. VI. 169; iche haffue forraad at hielpe sig med eller bestædesz til iorden (1662). Geh. Ark. Arsb. TIL till, 188. — 8) anvende; al wmag, omhon oc store arbed ere vel bested. Ranch. 59; al den tid, som ikkeblev bossed til din fomøjighed, Bording. . 289; haftue da borgemester och raadt det godz at bestede och bruge til byens nøtthe. Rosenv., G1.L. V. 529, (på sidste sted kunde ordet også have bet. udleje, i hvort fald or den - foreslåede rettelse:. besette, ugrundet); paa dett mand kand wide,om di fattigis penge vetteligen komer -paa nødterfftige steder bestedis och aloggts 1620. Huberes, Aktetk. jom Arhus. II. 40. — 4give i tjeneste; soo offthe segh noger formeder eller besteder til bagere gemingh (1403). Kbhvns. Dipl. Il. 35. Smlgn. stæde. ; s putæeige go. re hestedigen, ch.u. L.)= bestæde 2); blev hanslig til sit Degravelse- og sovekammer udi Helliggesthus kirke bestædiget (1688). O.Nielsen, Kbhvns. Hist. IU. 213.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᛋᛏᛦᚱᚴᚿᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.