Bestand

The Old Danish word Bestand can mean:

• no. 1) fast og god til- stand el. ordning; ville høre oc forfare alles ethers oc landtzens ind- bygbers bryst oc ville ther paa giorc en goed bestand (1523). Allen, Akt- stk. 26; ieg kan ickæ fullscriffuæ, huor merekelicht ith gifftermall ether: nade fanger, och huor stoxt bestandt ther foller met (1515). D. Mag. IL. 28; haffåer Danmarckis riigis raadt menige rigets indbyggere tiill gode oc bestandtsaa besluttet (1538). Rosenv., Gl. L. V.153; P.Eliesen.287.—2)enighed, forlig; ramme oc stadfeste the ærende, som kunne komme: rigene till semye oc bestand (1483). Geh. Ark. Årsb. II. 54; komme till en lang bestand eller och till en evig friid met the Hol- lender (1543). sst. IV. 238; at gjøre fred, bistand oc enighed. Hvitf. IV. 554. Smlgn. ubestand og Sch. u. L.: bestant 2). — 3) ære ? til Gudtz loff oc bestandt thå haffuer then hellige kiroke wddragbet her aff sijne tijder, loffsang. P.Eliesen. 237. — Bestande (bestå), go. (st. bestån, se Sch. 1.1.) 1) tm. (med blive) stående; de Danske nøddis til at bliffue bestaaendis paa en sted, Vedel, Saxo. 378; ingen skulde den (2: støtten) vfyrme, saa hun skulde blifie der euig bestazendis. Lyschand. 72; udi de stole og staderskulle sig forføle og derudi ordentlbestazendis blive (1647). D. Mag. I. 154; emen samme pendinge hoes han- nom bliffuen bestandendis (1593). Ro- senv., G1.D. IV. 378. — 2) stå hen; sagen bleff her bestandende swaa lengæ, at Danmarckes raad haffde utoffner- swest (1503). Rosenv., G1.D. 1.29; ;(1584). sst. IV. 30; (1524). Allen, Aktstk. 198; (1588). D. Mag. 3. R. I. 41; hafue vi Jadet bestaa.om saadan sølf told, szom vi paalagt hafde (1477). Geh: Ark. Årsb. V. 73; strax-, ride- oe rømnings-breflue maa den, som for- følger sagen, Jade paa siuff aars tid bestaa. oc icke være plictig dennem atage (1621). Rosenv., GI. L. IV. 398, 472; hvor med bestaaendis bleff til Michaelis nestfølgende. P. Resen. 40. — 3) (lade) stå ved sit værd, uom- talt; om de vaare gode, Jader det be- staa. P.Smed. g?; her laderieg bestaae. den ottend” himmel præctig. Hexaem. 138; Jad det nu bestaa sig, at talom, huad du est. Tidemand, Post. 1. 29; UL 37; ville wi herom lade Destaa. Lyschand. 122; ieg kand oc hære mit mødom med ære oc Jade giften bestaa. S. Terkelsen, Astreæ Sjungek. IL 131. — 4) bero (på); nu vil jeg reise oc lade alting der paa bestaa. Ranch. 338; hvis sundheds ) erlangelse bestoed paa at hafve hver øyeblick udi act. B. Tott. I. 51. — 5) stå sig mod; inghen kunne han- num i kry bestaa. Rimkr. b1"; der drotningen fornam, ath: han kunde ingeledis bestonde sine finde. Chr. Pedersen. V. 175.29,216.9; Grundtv., Folkev.I 155b; Vedel, Saxo. 102; det vaar icke mueligt at kunde be- staa dennem. Hvitf. I. 169; Arrebo. II. 135; der de icke kunde i dispu- tation bestaa de evangeliske (1654). Khist. Saml. II. 178. — 6) over- komme; skall ingen sogneprest haffue flere kircker, en hand til gaffns kan med predioken oc sacramenters til- del[eljse wel bestaa.. Kirkeordinans. 1839. f7". — 7) give sig i kamp med; .sennæ koningin sin eyen søn i mod Off Sterkcæ, 'at te skullæ hannum bodæ enæ bestonnæ. Brandt. 73. dersom bucken vil viffuen bestaa ocig — met hannem en kamp slaa, bucken taber. Herm. Weigere. 1367; jech for vemptær (= vebnede. sst. I. 6) vell till fodh och hondæ, jech Jettæ. om noger vilde mek bestande. Romant. Digtp. IL. 185. — 8) hævde, på-tå; thet skal bliffue ether hardt ath bestaa, ath i eræ en bisp aff gud naadhe. favsen, 29; som wi ville bestaa oc forsware for gwd. Malmøb. 18"; Detzel icke kunde bestaa oc for- suare sit aflad, Tidemand, Sjæl. Urtegd. y5; (1580). Rosenv., Gl. L. IV. 144; bestaa och forsvare met then helige schriftt. D. Mag. I. 94;t ; Ranch. 44; (1616). Rørdam, Univ. Hist. IV. 666; lad nogen mund ikkun bestaa, at lowen ham kand give ræt- færdighedens - klæde paa. Kingo, Psalmeb. 169. — 9) vedkende sig tilstå, vidne. (1522). Rosenv., Gl. L. JV. 90; det ord, som wi forkynde, tro oc bestaa, er icke vort, men dit.e ; Tavsen, Pater noster h6%; det vaar min skyld; bestaar ieg vel. Herm. Weigere. 68"; haffe bekent oc be- staat. Pallad., S. Ped. Skib. q5% (1551). D. Mag. 1. 205; IV. 45; Kortvending. v. 666; (1541). Geh. Ark. Arsb. IV. till. 14; hamndt

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᛋᛏᛆᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

• Old Swedish - K.F Söderwall's Dictionary