Bespørge

The Old Danish word Bespørge can mean:

• go. (sv. bespørja.)
• 1) spørge, forhøre; vil ieg bespørie mig i eders sag, Ap. g. 24. (1607: forfare.); bespordæ han segh, om ther wor nogher, ther myntes (1451). Mat- zen, Panteret. 444, not. 1; han er bespurd om & spørsmaall. Hvitf. VIII 340; inguirere in aliquem, be- spørge hans vilkør. Colding, Ety- lmol. 1022; N. D. Mag. I. 169; in- ;:quirere oc sig flittig bespørge om alt (1643). Rosenv., G1.L. IV. 370; tager hand aarsage tilat bespørge sig, om nogen kand gifve den vjse noget. B. Tott. I. 157. —
• 2) rådspørge, rådføre (sig); kongen bespuxde sig met sit raad. Herm. Weigere. 26; kant du bespørie dig: hoss forstandige mend, som kunde giffue dig raad. ; siTidemand, Post. IL. 13; Vedel, Saxo. 376; en, hand handle med om vjssdom oc bespørge sig med. B. Tott. JIf. 321; hafver hand sig derom med sine raad flittig bespurt. P. Resen, 448. —
• 3) er- fare, opdage; saa frambtt thett be- spørgis och nøygachtig beuiszis kand(1584). D. Sam). V. 169; hues wi vdi lige maade saadant hos eder bespørge oc befinde. Hvitf. IV. 457.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᛋᛕᚯᚱᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.