Beslutte

The Old Danish word Beslutte can mean:

• go. (nt. besluten, se Sch. u. L.) 1) om- €) indeslutte; includo, ieg i beslutter, Turson, Vocab. 284; huem som vp- slaar kiister eller nogen anden be reffnen godtz, som er besluth met bondt eller emellom bordt (1586). D. Mag V.16; all visdom oc klogskaft beslut- tiss i hannem. Chr. Pedersen. I 122; II. 287; Psalmebb. I. 66; disse Jande til met vaare beslut met vand. Hvitf. VI. 66; Rom. 11.32 (Chr. Pedersen, 1550, 1647; Luther: beschlossen.). — 92) indbefatte, sammendrage; thet indeholder och beslutter the tingh. P. Eliesen. 6; Hexm. Weigere. 6"; den store nytte, her korttelige besluttis oc indeholdis. Rob. Etienne, Sum paa d. h. Skrifts Bøger. a1l'; i denne ar- tickel er befattet oc besluttet alle christnis visdom. Tidemand, Sjæl. Urtegd. m7"; vdi disse tre tingister ; er alle menniskelige idret oc gieminger fattet oc besluttet. Lyschand. I. — 3) ende; huer part aff samme-'børne- lærdom skulle de ald tid med sodan vålegning beslutte. Kirkeordinans. 1539. 43; P. Eliesen. 833; Malmøb. 38"; vil jeg nu her met beslutte denne bog. 2. Mak. 15.33; Herm, Weigere. 101"; hun beslutter al gudstieniste met tacksigelse. Tidemand, Sjæl. Ur- tegd. tå"; Rosenv., GI. D. IV. 21; vilde ieg ocsaa der ende, beslutte oc offuerleffuere mit begyndte arbede. Ly- schand. XXIV; besluttet den dags aff- ten med Jæssning. Jammersm. 58; P. Resen. 62; E. Naur, nm2". — 4) slutte, indse; de vise hedninge haffue aff fornufft kent oc besluttet, atingen tiranni er languarig. Herm. Weigere, 79; han haffde lert, at der vaar ekon en Gud, derfaare besluttede hand, at Christus kunde ike vere gud, Tide- mand, Sjæl. Urtegd. c2; beslutter menniskelig fornufft, at Gud haffver glemt oss. Tidemand, Post. II. 21; Jersin, Via vitæ. q9'; der aff be- sluttis, at da burde de igien være derris herris. hulde oc tro mænd. P. Resen, 189.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᛋᛚᚢᛏᛏᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.