Beslå

Old Danish Dictionary - beslå

Meaning of Old Danish word "Beslå", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Beslå can mean:

  • go. (nt. beslån, se Sch. u. L., sv. beslå.)
  • 1) i nuv. bet. tm.: det er beslaget met guld oc sølf. Hab. Ul. 19; som vaar beslagen met skarpe jern pige. Vedel, Saxo. 168; it monstrantz, beslagen med guld. Hvitf. IV. 19; ther icke er Jeylighedt, att samme lader kunde bliffue beslagen ... att the ther kunde beslagis (1588). n. D. Mag. I. 99; (om den uægte nm. se slå.). —
  • 2) slå. (med), betage. Brandt. 207.5; meørckhed besla den nat. Job. 3.6 (1607: indtage); 2. Pet. 24 (1607: drevet); Malmøb. 5; Psalmedigtn. I 1352; rentekøb oc aager, met huileke alle land ere be-. slagne. Herm. Weigere. 229"; om ssider besslog hanem armod oc ssor- righ.. Kortvending. v. 2253; bleff bisp Nicolaus beslagen met kranckhed, Hvitf. IV. 108; Bispekr. p3; bliffuer han beslaget med blindhed. Jersiv, Mirakler. fl; Vedel, Saxo. fort. 19; .Lyschand. 417; affeetus, be- slagen med. Colding, Etymol. 876; bleff beslagen met redzel. De 12 Pa- triarchers Testamente. 1580. 01; blev hand med baade soet og sorge saa beslagen. Bording. Il. 186; siunis met denne siugdom at vere beslagen. Theses de Hasione, a3. —
  • 3) be- sætte; thet troldt, som. haffde be- slaghet then strandt. P. Eliesen. 185; kongen, som haffde beslaget alle ferge- steder oc holt sterek vact. Vedel, Saxo. 28. —
  • 4) gribe, fængsle;huileke, som uti saadanne vantro steder bliffuer beslagne (1521). Ro- senv., Gl. L. IV. 42; bliffuer nogenn thermett beslagenn, haffue samme brød forbrudt (1559). Geh. Ark. Årsb. IIL till. 43; (1568). Jydske Saml. II. 122; der som i forsende de breflue, at i saa forsende dennom, at ingen kand .mercke eller besla eder der met. Hvitf. VII 246; effthersom handt lougligen war beslagenn deri bierokitt (1595). Rosenv., Gl. D. IV. 440; (1554). sst. I. 233. — 5) lægge Deslag på; konyng). magystad bafiwer ladet beslaa alle the kalcke, som her er for thette landh (1538). D. Mag. VI. 276; tilltallett ham, for handtt haffde ladet beslaa ham en skude (1540). Rosenv., G1. D. HL. 109; (1591). sst. IV. 309; (1581). Kbhvns. Dipl. 11. 408; giffuer hand borge- mester fuldmact deris rente oc hus- Jeye at beslaa. Hvitf. V. 44: Jade béslaa oc til sig ammamme alt hvis røttekrud oc anden gift, som nu be- findis (1643). Rosenv., GI. L. IV. 480. — 6) efterstræbe? wij spotte huer andhen, berøffue oc beslaa Imer andhen. P. Eliesen. 201; thijn weder- partt oc thenom, som haffue thijn siell beslagett. sst. 881. — 7) tm. klog, forslagen; skulle saadanne mend vere vise, beslagne oc haffue forstand. Tidemand, Post. III. 15%; vaar vdi sig self it deslagit, veltlig menniske.Hvitf. IX. d1'; vdi handel ere de listige oc beslagne. Hushold. Kal. a3'. Smlgn. beslag og beslæt.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᛋᛚᚮ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

go.
gærningsord (verbum).
nt.
nedertysk.
sv.
svensk.
t.
tysk.
et.
enkelttal (singularis).
g.
grad (gradus).
lf.
lideform (passivum).
tm.
tillagsmåde (participium).
n.
norsk.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

Back
↑