Beskede(mlig

The Old Danish word Beskede(mlig can mean:

• to. forstan- dig; beskedenlig, homo ratione utens. Colding, Dict. Herlov.; dend elste och beschedeligste aff suennene (1652). Geh. Ark. Årsb. TI. till. 183; den ypperlige qvindis exempel, som var beskeedenligere oc mildere. B. Tott. Il. 268. — Som bio. (nt. beschede- like, se Sch,u. L.) 1) bestemt, ud- trykkelig, tydelig; ath wy thennæ same screfft swa. beskethelige læsyth hafue (1431). Arb. f. nord. Oldk. 1874. 422 not.; saabeskedelig skulle de oplese samme artioler, at huer aff bonderfoloket kand wed seg stelf! telle dennem effter. K irk cordinans. 1589. 43; euangelisten haffde icke saa be- skedelige oc met saadan flid sæt sine ord. Tidemand, Post. III. 35, 47; der forstans io beskedelige oc klarlige den guddommelige maiestatis tre at- skillige personer. Tidemand, Sjæl. Urtegd. kl". — 2) udførlig; thet wore saare langt at her beskedelige fortellie the wnderlige teghen. P. Elie- sen. 185; hand nefinde beskedelige baade tid, stæd oc alle omstændige vilksar. Vedel, Saxo. 495; dog den joke beskedenlig fortæller, huorledis til er gaaet. Vedel, Udv. Viser. II. nr. 40. — 8) forstandig, passende; ynder bugswalelses kæp føgher han beskedelig refses lim. H. $uso. 1191; skall hwer bede beskeedelige, och hanss bøn skall vere bequemmelig. Chr. Pe- dersen. II. 63; tilbørlige oc beskede- lige, frit oc obenbar fram sige. Herm. Weigere. 257; sit svar beskedelig hun hannem vide lod. S. Terkelsen, Adam 0. Eva. 22; (1648). Rosenv., G1. L. IV. 365; din ædle drue saft beskedeligen brugt giør hiertet læt. Hexaem. 122; S. Povelsøn. b7. — 4) listig; huilcket alle mend for- undrede, at saa ringe en groffue kunde saa beskedeligen fange saa veldig en kong. Hvitf. II. 115.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᛋᚴᚽᚦᚽ(ᛘᛚᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.