Beskede

The Old Danish word Beskede can mean:

• go. (nt. bescheden, se Sch. u. L.)
• 1) bestemme; beskeed meg sielff, hvad løn åw wilt haffwe af meg. Tavsen, 1. Msb. 30.28; gud hagde beskedet them thet Cananeiske land for een timelig welgerning. Tavsen.05; gernæ forbyde wille. ind tiill saa lengge h. n. kon. høgmectighedt then- nom ther om ytthermere beskedendes worder (1581). n. D. Mag. VI. 112; saå ingen ther offer kommer vden wii, och huileke ellers therpaa beske- det och tillatt bliffuer (1585). D. Mag. V. 112. — tm.: ther, som han met beskene ord kund giøre oss sin be- synderlige nærværelse. Tavsen. 187; som Jeyr ith skiff til en beskeden eller forsagt tiid (1845). n. D. Mag. I. 262; III. 167; V. 168; Fredr. II. -Søret. kap. 38; tresindstiue tusind mand, som ere beskedene at vaacte paa Dane- uireke. Vedel, Saxo. 474; huilcke parter wi haffre lowligen stefind at møde paa en beskeden dag. Hvitf. IV. 368. —
• 2) stævne; attj besehie- der for” fremjd folek for etther (1574). Geh. Ark. Arsb. JIL till. 57; be- skedet vi hannom- till oss andenn da- gen therepter (1567). Rosenv., Gl. D. III. 50; enthen hannom ther skulle giffiis hans affskeedt eller och hiid oftuer till oss beskeedis (1383). D. Saml. V. 159; huor hand lod beskede adelen til sig. Hvitf. VIII. 39; Chr. IV., Breve. I. 188. —
• 3) forklare, udtrykke; er thet wsandhed, wden hwn thet bescheeder mett wiisere for- klaring. P. Eliesen. 393; schuldei the beschede, wdi huess maade her- schaff bruge mactt. sst. 476; — racha, ther icke besckeeder nogen foragt. sst.106.-—

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᛋᚴᚽᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.