Besinde

The Old Danish word Besinde can mean:

• go. (nt. besinnen, se Sch. u. L.)
• 1) lægge mærke til, tænke på; hwn togh paa segh en kiorthell sorth, ath ieg skullæ the besynne.Rimkr. k2; besinner Jiliærne, som woxæ pa agheræn, horelund the woxæ. Brandt. 1610; Chr. Pedersen. I. 82; paa det ingen skulde besinde deris svig. D. Mag. I. 250; omsiger vende hand sine eyene til det aandelige, be- sindede menniskens siælis vdødelighed. Lyschand. 175; Vedel, Saxo. 130. —
• 2) indse, fatte; den hemmelske fred, som engen vnderstondelse tilfalde besynde kan. Chr. Pedersen, I. 42; kunne yche andhet besindhe eller wdi sandhet forfare (1542). D. Mag. I. 841; all god wilge, som wii nu i thenne eders bekendelse besinde oc vel for-staa kunne (1584). sst. IL 73; huil- ckit ingen aff syn eygen forstandt rett bdesynde eller. grunde kandt. Kort-vending. v. 10. —
• 3) optænke; besinder hand sig en pA wor vet han kunde forføre hannem. Hexm. Weigere. 24. —
• 4) overveje; be- sinde och oven met Jradhet, sorgRosenv., G1.L. V. 64; besindis hwn ,(messen) att wære Jesu Christi sacra- messelige indsett. P. Eliosen. 490. . sig = komme til bevidst- hed; keysæren fiøll ned och danæde .... Wdger Danske slogh kalth wand på hannum, tha besinthe keysæren seg. Romant. Digtn. Il. 173.25.= Chr.vardighed er Imod vor til sinds;e rdig] r syster saa besindet, som en erlig hosbond bør at være imod sin hustru. Hvitf. VII. 200; vaar besindit mere at be- giflue sig i fordrag met keyseren. sst. IX. r4; hun besinded: er til en poet at skrifve, Hexaem. 166. — Besins delig, to. besindig; en viss mam skal være letsindig oc besindelig. Herm, Weigere. 158. =, Som bh. med eftertanke; som besindelig sin sag icke handle kand. Herm. Weigere. 286"; besindelig bruge horsens nadere (1643). Rosenv., GI. L. 1V. 428.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᛋᛁᚿᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.