Besætte

The Old Danish word Besætte can mean:

• go. (nt. besetten, se Sch. u.L.) 1) i nuv. bet., dat.: hand indtog Daneuireke oc besætte porten. Vedel, Saxo. 282; besette hertug Barnim den stad Camin met Tydske. Hvitf. Il 335. — tm.: noger hoffkleder besett med sølffstycke eller guldstycke (1547). Rosenv., Gl. L. IV. 280; P. Elie- sen. 185; mangen er saa med tredsk- hed besæt. Herm. Weigere. 184%; hadde besæt stæderne med det romer- ske krigsfolk. Tidemand, Jerusa- Jems Forst. b1; Vedel, Saxo. fort. 38; P. Resen. 167; Grundtv, Folkev. I. 420b; med smycker er de vel beset. Gerner, Ilias. 4; — mane diefflen vdaff den besetne. Tavsen. 256, 247. — 2) fængsle, anholde; mue the lathe them besette, swo lenghe the pleye them reth (1447). Rosenv GI. L. V. 208; han worder lovlige besæt aff fogedenn. eller byswen, oc rømmer han aff besætting (1485). sst. V. 171; haffue fuld mactt att lade besette och hyndre them oc theris got. Fynske Aktstk. 52; maa vor byfoghet haffue fuldh macht at hyndre ok besætte, hoo som vore borghere have till at syghe for vitherligh giell (1442) sst. 89; (1515). D. Mag. 3. R. I. 156. — 8) lægge beslag på; skulle burgemestheræ høffuæ fulmakth afh besættæ hestæ och vogn och affhende thøm (1415). Rosenv., Gl. L. V. 91; (1449). sst.V. 160; huis the haflue med att fare, besette oc hindre (1509)..D. Mag. III. 235; om en lader besette en anden mandtz guodtz (1522). Ro- senv.; GUL. IV. 81; besette: grøden, paa jorden vor (1550). Rosenv., Gl. D.1. 138. — 4) bosætte; wy schule alle fleest y paradiiss besettis. Psålme- digtn. I. xxm1; besette sig først. mel- lem det røde baff oc Nilen. Lyschand. 10; Henoch bygde den første stad, uor vdi hand besette sig. sst. 2. — 5) gemme; førde han harnyskithyn- ver besat. Rimkr.b4", Smlgn. sætte.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᛋᛅᛏᛏᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.