Beråde

The Old Danish word Beråde can mean:

• go. (nt. beraden, se Sch. u. L.)
• 1) råde for, styre; beraadet Gud, huore dette vil gaa. Ranch. 73; beraadet Gud vel. sst. $1, —
• 2) be- stemme (sig) til; iogh bad, han skullæ berode segh och fare i tiænestæ mz megh. Rimkr bå; the haffue meg til there koning beroedh. sst. b6"; thæn man skal døø af berad ællær skikkith doom. Gl. D. Bib. 5. Msb. 17.32; Gud hafluer beraad sig at for derffue dig. 2. Kr. 25.16; (1550, 1607; Luther: sich berathen hat; 1647: besluttit); at giffue de forneffnde fanger dag, der paa ere wi endnu aldelis joke beraad. Hvitf. IV. 453; til saa Jenge de kunde bliffue beraad der paa hannem at giøre den deel, ret oc bil- ligt kunde vere. sst. 1V. 505; den allerveltalendste orator kand oc finde nogen forandring hos sig den stund, hand beraader sig at tale. B. Tott. IL 40; — tm. overlagt; jac æft- ther myn beradhen hugh och goth wiliæ hafver saalt thenne gardh (1980). Molb. o. Peters.7; jegh meth myn fry vilie oc beraaden hoff hafwer skøth (1426). S. B. D. VI 514; (1441). D. Mag. 3. R. I. 105; som haffde ihiel- slaget nogen met beraad raad. Hvitf. Bspkr. h3; met foract oc beraad hw. Chr. Pedersen. ]. 136. — 8) over- Jægge, rådføre; then sagh thoge wii till oss oc waell beradde (1488). Rosenv., G1.D. I. 21; wiille wy oss inthet ther mett beratt haffue, men setthe thett indtt till ether (1547). Khist. Saml. V. 95; tuiflede de inthet eller beraade seg enge. Tav- sen, Post. vinterd. 90; P. Elie- sen. 502; skulle beraade sig met huer, anden. Herm. Weigere. 180; hand sig met Dammarchis raad beraadde. Hvitf. VIL 129; delibero, beraader mig, raadslar. Colding, Etymo1.653. — I. tm. i hal. bet.; tisse mend vdginge vdi raadz uliss och siiden well be- raadede igen komme inden tinge (1570). Matzen, Panteret. 397. not. 1. Smlgn. råde.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᚱᚮᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.