Benævne

The Old Danish word Benævne can mean:

• go. (t. benennen.)
• 1) nævne, omtale; alle clostere, can- mickedomme och andre geystlige leenn, som nu icke beneffndt ere (1586). Rosevvy., Gl L. IV. 165; (1559). Geh. Ark. Arsb. II. 99; Søkier oc Holmemarek icke findes benefinde ifor brefiue (1548). Rosenv., GID. I. 80; (1585). sst. IV. 58; (1569). Fynske Aktstk. 143; aff de før bænefinde høytiders predicken lære. Tidemand, Sjæl. Urtegd. d6; (1883). n. D. Mag. II. ZO1; denne benefinde sorrig. Hvitf. VII 110; P. Resen. 281. —
• 2) udnævne; der vaare mend benefinde ved navn, at de skulde giffue alt mandkøn iblant presterne en del. 2. Kr. 81.0 (Luther: benannt; 1607: nefnte); baffuer the dannemænd benefint och vduald erlig och wellerd mand (1560). Khist. Saml. VIn. 1C0; vilde. haffue en rommerske konge vold oc benefind. Hvitf. VIII 195. — 8) bestemme; the slott oc leen, som war nadhige frwe ære beneffnede for hyndes nades liif-gedinek (1538). n. D. Mag. II. 204; at samme straff nu motthe aff Danmarckis riges raadt benefines oe. samtyekes (1528). sst. V. 11; en skipper, som lader sig befracte fra. benæffnd sted oc til den anden. Fred. II. Søret. kap. 63 = Chr. V. D.1.4-3-22; Ped. Paars. 2. B. 3. S.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᚿᛅᚠᚿᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.