Beliggelse

The Old Danish word Beliggelse can mean:

• no. sam- leje, forførelse; thett goudtz att were forbrutt, som the hafide paa thend tid, samme beliugelse skeede (1590). Rosenv., G1. D. IV. 214. — lyve IS helge UtMe yve på; hwn lodt' stri vge manden på sin hals, ah hand hafide bespottet Gud. P. Eliesen. 117; som meg såa vell blyge och fofore (16Alle Aktstk. 41. — dat.: ban myn son belogh. Rimkr. gå; jech beo then edlæ gvine, Roment. igtn. IL. 118; — fit.: som falske- Keen beløye oe forførde hannem, Vo iW X0. . — tm.: jeeh ær er Romant Digtn. — BelureI. 108; bleff beløgen aff den falske Bicke. Lyschand. 116; — blifluer nogenn god manndth forførtt eller be- lfuffuet fore oss (1589). Geh. Ark. Årsb. IL. 100. Smlen. luge. — Be: ljuvelse, no. bagvaskelse; æve- skænden, mummesnack, belinvelse. Jersin, Via vitæ, nl. ]. Lt tee: ne re DS u. L.) forføre; oc beliggis. Pallad., Visitatsb. 29 os; forsarer oder, at I ingen. belocke o0 beligge. sst. 68.22. Smlgn. Joke.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᛚᛁᚵᚵᚽᛚᛋᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.