Belevning

The Old Danish word Belevning can mean:

• po. fornejelse; forskiee trometterne end ret koningen ll are oc foleket til en belefining. D. Mas 8. R. I. 160. Smlgn. Sch. u. I. ; De levinge. | , Pelse, go. stirre, skelet; xl k. 22 + Jevli "dem ovt. Pallad.£ Pekm Skib ar rl hjets; bilga 2; re wy ey tja . : bælle 3. Deligge, go. (6. Digg, se Sek un) RE tm. liggende; icke bliffue beliggende eller. ie frem i synden Tidemand, Post. IL. 70%; Vedel, Sax0.838; hans legeme bleff én tid lang beliggendis paa mørcken. Hvitf. Il 225; bliftue da joke peiggendis, 1-yeise os igien. Jersin, av . 19% varene ey saa dyre settis, at de hos kirokevetgerne bliffue beliggende, Ro: senv., G1. L. IV. 886. = Chr. V. D. L. 2-22-16; dend gandske krigshær ble der nogen tjd beliggendis. P. Resen. 185; S. Povelsøn. b3. — som slottene boleyendes ære (1438). Geh. Ark. Årsb. IL 48. — 1. tm. beliggende, belejlig; hollde syn booff paa Nyborrig, thy thet er myte Ndr or en retten Mileken Mag. V. 46; sidentz, ken hannom. kandt were well belegenn att e y4,0890) Rørdam, Uni, Diet - 146: Smlgn. bilæget. — 2) be- lejre; erckebispen vilde huereken lade sig der beligge ey heller giøre blod- styrtning iblant den arme almue. Ve- 051, Saxo 518; obsidee, beliggen Colding, Etymol. 1188; Ste - Nomensi. 1796. 11. 952; Nucleus latinit.1722. 1604. — 3)have legem- lig omgang med; han hende belaa, oc hwn bleff met foster. Chr. Pedersen. Divdin, 1 Mat. 900) Oredsfolk ter avsen, 1. Ms. 30.4; brudefolk be- ligge sig med hverandre, forend de hvo. tikammen viet (1869). Khist. Saml. IV. 508; Vedel, Saxo. fort. 4; bølsa hand groffæe Honrichs hvsvru. Hvitf. IL. 113; D. Mag. V. 288; haf- fer locket och beliggit høns sø dehustrue (1597). Rosenv., G1.D. I. 69; (1582). GE koen 308; KageOhr. V. D. L. 6-13-10; lod sig be- Jizge, besove. P. Syv. II. 125, — l. tm.: beleyet. Rosenv., Gl D. IL. 117; (1861). Khist. Sam). VI. 443; den bøligue. P. Syv. Il 195. Smlgn. liggeoz belægge.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᛚᚽᚠᚿᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.