Bekvemmelig

The Old Danish word Bekvemmelig can mean:

• to. (nt. bequemelik, se Sch;u: 1.) 1) &— bekvem .1); offuerveye det såmme, som det kan vere bequemme- ligt oc muligt. Herm. Weigere. 25; hvilke dennem paa nogen beqvemmelig platz skulle forsamle, P, Resen. 218; kunde jeg vel indførd flere ordsproge, men tog ikkun faa af de bekvemme- ligste. P. Syv. I. b8; som de udi vores land best ere beqvemmelige.; Gerner, Hesiodus. fort. 7. — 2) belejlig, let; der de haffde bestem- met en bequemmelig dag. Susanna ogDan. 15(1607: bequem.); saadanne laster, som ellers ved sædvanlig retter- gang ikke saa beqvemmeligt er at be- vise. Chr. V. D. L. 2-9-8. — 3) = bekvem 2); annamme ind i vort eloster en fattig jomfrue, som er beqvemme- lig til Guds tieneste (1491). D. Mag. VI. 113; the ære ok beqwemmelige til; at bliffte gode læger. Brandt. 291.15; som giorde oss bequemmelige och verdige til ath haffue ewig omgengelse met alle hanss helgen. Chr. Peder- sen. II 257. — Som bio. 1) = 1); wii skulle haffue wor Jeftned oc omgengelse saa erlige och bequemmelighe blant andre menniske. Chr. Pedersen, I. 34; Tavsen. 130; det ny testamente skifftis bequemmeligst vdi fire parter. Pallad., S. Ped. Skib. f3; Herm. Weigere. 80; huad prydelsze bruder bequemmelig bøer att ziris och prydis medt (1606). Geh. Ark. Arsbd. IL till. 84; (1621). Rosenv., GI. L. IV. 338; efterdi den beqvemmelig nock kand kaldis hierteklemmelse. B. Tott. I. 04. — 2) nemt, bekvemt; idet, at han Jiuser klart om natten, da kunde oc kongen bequemmelige færdis om natte tide vid hannem. Herm. Weigere. 208"; Trandum sognefolek hafiver tber udy kirckenn. godt och beqvemmelige rom nock (1558). Ro- senv., Gl D. II. 255; indstævne. alle creditorerne, saa betimeligen, åt de begvemmelig kunde møde. Chr. V. D. I. 5-14-42.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᚴᚠᚽᛘᛘᚽᛚᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.