Bekendelse

The Old Danish word Bekendelse can mean:

• no.
• 1) erkendelse; ath ith. menniske. kant ; komme til sin egen bekendelse och grwe oc forferde sig for sine synder. Chr.Pederseu. IV. 200.s; kirekenss wildfarelsse, huileken ther burde ath bedhres och bødes, effter mand wore kommen til redt bekiendelsæ. Tavsen. 194; were plictige till att feste then- nom. aff wor lensmand for en skellig feste for en bekiendelsse skyldt (1: 89). Rosenv., GI. L. IV. 196. —
• 2) til- ståelse, kvittering; fornøigitt Sten Bildis karll Tonnis Wind 1% g. daller for sj» -windues ruder, findis ber witj hans bekiendelsze (1576). Hist. Tdskr. 5. R. I. 490. —
• 3) udtalelse, .be- vidnelse; wii nu grundeliigen i ihenne eders scriptelige bekendelse besinde oc vel forstaa kunne (1583). D. Mag. II. 73.; til diss vissere bekiendelse oc større fasthed lade vi henge vore indsegle neden for dette breff. HvitfIV. 367, 366. — bunk.: holde sig til denne Christi bekiendelse faar Pilato oc betracte hende. Tidemand, Post. I. 150. '—
• 4) afgørelse; hand vilde beuaris til keyserens bekendelse. Ap. g. 25. (Luther: erkenntniss; 1607: kendelse.). — 5) omvendelse; huil- eken Ocsaa endnu giffue eders naade en ret bekiehdelse. Hvitf. VIIL, 302. Smlgn. vederkendelse; (i nuv. bet. Ro- senv., Gl. D. I. 84.)

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᚴᚽᚿᚦᚽᛚᛋᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.