Bekende

The Old Danish word Bekende can mean:

• go. (nt. bekennen, se Sch.u.L.)
• 1) kende; de ere gantske »øttelige til ath bekende verdens løb met. Chr. Pedersen. IV. 515.95; de mene, ath hand hagde obenbare had och affuind til de Suenske, oc det lod hand alltid bekiende aff all sin magt. sst.V.496.7; de icke bekende deres be- S%gelsestijd. Tidemand, Jerusalems Forst alv=Luk. 19.44 (Chr.Peder- sen og 1550: kende). —
• 2) have le- gemlig omgang med; Adambekende Sin hustru. 1. Ms. 4.7 (1550 og 1647); tog sin hustru til;sig oc bekende bende icke, indtil hun fodde sin første søn. Matth. 1.21 (Chr. Pedersen, 1550, 1647); cognosco, bekiænder, beligger. Nucleus latipitat. 1722. 1042; ieg som drucken vaar oc ioke hafde be- kiendt hende. De 12 Patriarchers Testamenter. 1580. e 2". — Vistnok | overført fra hebr. 7 ligesom til mange andre spr. (se Gesenius, Lex. hebr. m. 0. og isl. kemna.) —
• 3) erkende; schulle the haffte theres”håsbondz scriffuelse,- at han themnom bekender fore: syne: svæne (1522): -Rosenv:, Gl: LIV; 125; hiilke wi dog gerne bekende: for' gode mend "aff 'slegt: oc ære. Artickle, (paa) siste herre- dag. 1530. k3'; kong Erich: vilde, jAbel skulde bekiende hannom .som en here. Hvitf. IL. 179; Bspkr. 23; Ijehe bekende the, heller noghen dom- mere wdhen.seg selfiue. P. Eliesen. 174; til hvem e…n. vil riget afihende, den vilde allé for konge bekende. Ranch: 89. —
• 4) gengælde; Jønne; willé the thét gierne bekiende och for- skullde (1826). n. D. Mag: V. 213; thér tacker Kon. matt, thennom forre oe will thétt" mett thennom alle wér epthier synn gernæ' bekiende och forskiilde' (1527). sst.V. 291; hvilket imod eder vil vorde med -alt' gunst 06" naade bekiendet (1589). sst. IV. 154; will: thet met sønderlig gunst och'nade met thenom forskylde: och bekiende (1581). 'sst. VI. 109; wille-iég met then dille bog bekende "myn' fattighe tyenniste for edher- gunst. P. Eliesen. 4; (1613), Hubertz, Aktstk; om Århus: Il: 80. — 5) vidne, erklære; for vindismendt, ' som bekiender tennom samme gierning'at haffue gjordt (1574). Rosenv., G1. D. TIL, 280; P. Elie- sen. 476; Luther haffuer bekient, at det påpistiske regement er antichriste= ligt. P. Smed. h3';-som mine met- bredre haffue bekent oc bestaat. Pal- lad., S.Péd. Skib. q5"; bekende vy att hafve slunt oc seet, at samme graf haver icke veret opkast (1580). n. D. Mag. IV. 159; thet burde ved macht bliffue; som hånd siden bekiendt haf- fuer, da hand kom udi sin-frelse (1572). Rosenv., G1. D. Ik: 187; fore vid- nissbiurd wid dieris eed bekiender aticke alleeniste haflue seett forts Cre- stenn Lauertzenn (1591). sst. IV. 244; Povl Sørensen bekjender, at han intet har givet admiral Lindenov for sin kaldelse (1681). Khist. Saml. VI. 447 (smlgn. m. hens. t.Sv. Molb. o. Peters. 9). — 6) vise (sig); lade eder be- kende trofaste venner emot oss, huil- chet i altidt giort, beuist oc bekendt haffue (1533). D. Mag. IL. 73; maa-eders sognedegen jnted .latine siunge vden paa paaske oc iuledag, at: hand da bekender sin-scholegong. Pallad,, Visitatsb.5Ls! — 7) b;. sig. a)=B); håndt: hagde bekiendt sig, att Henrick Knutssen hagde giordt hans mynde oc nøje (1540). Rosenv.; GID. I. 56.S b) omvende sig; at log aff hier- tens grund mig bekiender oc omvender. Psalmedigtn. I. 165b;- idet at de vilde dennom retteligen ;bekiende oe rettlede oc igien gange hans kong maytt. høymectighed til haande. Hvith. VIII: 801. —. 8) If. a)':= 5); wy Mar gretæ bekennis het: meth thette waart opnæ breff, at fore thæn thiænistæ hane wi.unt themwart gots.Mo1b.o. Peters. statth ; 6ch leyliighedt | 83; ieg bekiendis at haffue. dagtinget, begrebet oc endt en evig sone. Hvitf. 1V. 178; '— b)'= nuv. bekende; ey heller handt' bekendes eller ; tilstod nogre stolne koster eller thyuffuerii (1537). Rosenv., G1. D. I. '29; en arm "synder bekiendes ieg for dig. Psalmedigtn. I. 198; — (i nuv. bet. Chr. Pedersen. V. J0.:9'= wyder kennes.. Romant. Digt». IL 114 Rosenv., G1..D. HI. 137;.P. Blie« sen. 57.) Smlgn. Hist. Tdskr, 3. R. VI. 15 figd. .og vederkende. — Be kendeligen, bio. åbenlyst el ud- trykkelig;. råar det såa skeer, at fornefnte præst bort døer, da skal for- nefnte messe, ingenlunde falde, men der skal bekiendeligen tilskikkes en broder (1457). D. Mag. VI. 83. — C.F. Bricka har i Hist. Tdskr. 5. R.JL 485. not. 2 fremsat tvivl, om dette ord er læst rigtig. Den fremsatte ud- tydning kunde imidlertid bekræftes ved den lignende bet. af nt. bekentligen, se Sch. u.-L.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᚴᚽᚿᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.