Begive

The Old Danish word Begive can mean:

• go. (nt. begeven, sv. be- gifva.) 1) hengive; han. begaff sig aldeles pas intet andet end krig'oc blodstyrtning. Vedel, Saxo. 151; begaff sig siden til Jøssaetighed. Ly- sehand. 582; begifuer sind oc sands hen paa atskillige tegn oc dennom efitérløber. Jersin, Mirakler. 23; begifve voris sind oc gemyter til de ting, som ere aandelige, B. Tott. II. 235. — 2) opgive; almuen der offuer, de begaff dennem at-dyrcke oc pløye landet. Hvitf. VI. 92; begiver sig alle sine fordele. Forsøg i de :skiønneVdskb. IV. 41. — 8) b. sig a) have omgang med, gifte sig med; faa kierlighed til en vanskabt kempe oc begiffte sig met den, som er aff troldeslect. Vedel, Saxo. 7; disse fire begaffue sig met Guthmunds quind- folek. sst. 187; vilde heller Jeffue iom- flru lefinet, før end hun vilde begiffue sig met. nogen almues mand, - sst. 182. — b) blive afmægtig; han haffde saa stor pine deraff, at han sig strax aldelis begaff, han daanede. Herm. Weigere. 271 (nt. sik begaff. udg. 1549. 251). — -e) forefalde, finde sted; ingen sag saa suar kan hende eller begiffue sig. Herm. Wei- gere. 21%; naar oppenbare nodtørff- tighed seg begiffuer, K hist. Saml.I. 69; sst. V. 618; (1524). Allen, Aktstk. 195; de forandringer, huilcke sig allenegne haflue begiffuet. Vedel, Saxo. fort. 1; en tretthe, som be- giiffver sig emellom theinom (1579). Rosenv., G1. D. III, 149; (1587). D. Mag. Il. 246. — Jf., å. s.; dersom der begiffuiss flere sager, som disse gapittler icke om. formelder (1598). Hist. Tdskr. I. 466; hvorledes sig megen tvist tildrager og begiffuis. A. Larsen, Optegnelser. — d) for- holde sig; thy at leiligheden seg ther uti Jandett anderledes om begiff- ver end anderstedz (1827). Rosenv., G1. L. IV. 139; komme udi forfaring, bure hans sag sig begiver (1573). K hist. Saml. V. 604; fange alt att wide, om saadant sker, oc huor sig alting ther mett begiffuer (1569). sst. VI 233; at i wille skrive os til, hvorledes sig leiligheden begiver med samme bond-gars stade (1563). D. Mag. VI. 169. — 4) tm. gift; inthe hijnder maa spijlde rett æchteschaff wden, att icke wære sengefør oc wære wwitterlige be- giffuen oc kyskhedtz Jøffte. P.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᚵᛁᚠᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.