Begængelse

The Old Danish word Begængelse can mean:

• n0.
• 1) højtideligholdelse, fejrelse; tilsteder nogen bryllups begiengelse. Hvitf. IV. 397; til forneinte messes begengelse og. opboldelse (1457). D. Mag. VI. 85. —
• 2) sjælemesse, kirkelig begravelse; han” sohall tha strax lade holde een høghtiidhe- ligh begengilsse meth vigiliis oc syæle= messe. Dipl. Chr. I. 162; the skull holdhe mek en begengelse hwerth aar (1469). Geh. Axk. Arsb.1IL till. 11; for en daglig messe og begængelse at holde (1457). D, Mag. VI. 82; (1508).sst.1. 298; schal holdes messer och gængelser for theris siele, som døde ere (1521). Rosenv., Gl.L. IV. 66; om ijordeferå oc christelig begengelse for de dødhe. Malmøb. 40; (1560). Khist. Saml. II. 368; P. Eliesen. 309; Tidemand, Post. IL. 147%;aarstid oc begengelse for de døde. Pallad., S. Ped. Skib. n1". —
• 3) begravelse og gildet ved denne; blefi Ingel konge oc Jod giøre en stor begengilse effter hannem oc bad dertil sex andre støre herrer. Chr. Peder- sen. V. 365.30; parentare, at holde begengelse. Turson, Vocab. 389; Colding, Etymol, 876; beredde han til sin. vens ilukommelse oc ærlige begengelse it stort giestebud. Vedel, Saxo. 19; (1576). Rosenv., Gl. L. IV. 293; glæde sig ved hans død oc drack sig ihiel. vdi- hans. begengelse. Lyschand. 148; P. Resen. 344. —
• 4) ;betænkelse, minde; er thett hellige messe. embede icke andet end cen amindelse oc. begengilse om then foriette naade. Tavsen. 133; christen messe er intid andit end Jesu Christi pinis, døds oc Guds faders kierligheds hukommelse oc begengelse. Hvitf. VIII :208.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᚵᛅᚿᚵᚽᛚᛋᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.