Begå

The Old Danish word Begå can mean:

• (begange), go. (nt. begån, se Sch. 2. 1. sv. begå) 1) udøve, røgte; hoss aadere, beffuere monne hav tit sin ræffue art begaa. Herm. Weigere. 134%; mit embed at begaae, som tekke- ligt kandvære. Psalmedigtn. I.349b; hanndt udi ingenn maade war giffuen orsage saadann gierninngh at begange (1592). Rosenv., G1. D. IV. 326; — ;dut. fit: dette wgudelige mord, som denne ædle førstis egen slect oc byrd be- ginge paa hannem, Vedel, Saxo. 279; beginge et ynckeligt mord. Hvitf. I. mm2"; saa megen røfverje, som mange Catilinæ beginge. B. Tott. Il. 285; — tm.: aff druckenskaff samme for- seelse haffuer beganget (1643). Ro- senv., G1. L. IV. 362; (1590). Ro- senv., G1. D. IV. 206; det slemme mord, hand der haffde beganget. Hvitf. VIL 12; opteneke tre wgierninger, fordi der ingen var begangen. B. Tott. II. 34; han haffuer forfaret og begaaet eders naadis budskaft, verff oc ærinde. Hvitf. VII 255;. — begaaen, som er dreven og øvet i noget. Moth. Smlgn. beløben. — 2) virke på, handle med; de intet kom nærmere, end at de kunde begaa os med deres kanon (1676). D. Saml. 2 R. I. 26; hand begik ham så Jenge, indtil hand fik at vide, hvad han vilde. Moth. Smlen. Grimm, Wb.: begehen 6). — 8) fejre, højtideligholde; then høghtid begieks met mygel pris. Ro- mant. Digtn. I. 51; Pallad, Visi- tatsb. 108.s; paa den hellige christ- dag begaar kirken den historie, huor- ledis Gud er bleftuen menniske. Tide- mand, Sjæl. Urtegd. d4"; Vedel, $8x0. 509; holde wi oc begaa denne høytid. Tidemand, Post. I. 51; begick hand en stor trivmph. Ly- sehand. 277; (1564). D. Mag. VI. 57; P. Resen. 304; B. Tott. III 21ir. begaa en fryde fest. Gerner, Hesiodus. 190. — 4) ære, dyrke; hannom loffue, prijse, ære oc højjtide- lige begaa. P. Bliesen. 236; Degas, betracte, ihukomme, tacke, ære Gud. Pallad., S. Ped. Skib. r2"%. — 5) give kirkelig begravelse, holde sjælemesse for; tha scal bedhies fore oss oc for hanuim, som tha dødher ær oc beganges. Dipl., Chr. I. 162; lade begraffue oc begaa the døde liige met messer oc vigiliis (1514). Geh, Ark. Arsb. III. till. 22; (1585). Dueholms Dipl. 42; lade begaa alle christhne siellæ met vigiliis oc m mæsser (1496). D. Mag III. 397; følge de døde til grafine oc begaå dennem efter Christi befaling. Det hellige Messelbm bede. 15304401; Hvitf IV. 179. — 6) overveje, tænke på; lære icke andre att begaa Christi død met eder. Tavsen. 184; begaa oc ihukomme christi pine och død. Malmøb. 26; begaa wij ... wdafl prophete bøger... menvischins wsijlhed, armod oc elendighed, P. Eliesen. 448. — 7) omtale; the samme sckalke, ther hand brwgede ... haffne hanwm saa beganget, at the offthe icke nefine hanwm wdhen meth thet hellige kors teghen. P. Eliesen. 120; theris onå- schaff begaas nw mett stortt had. Er. Roterod., Ben chr, furstis wnder- wiisn. 29%; nogle hans medborgere, som himligen met. wnødige ord och eftherthale skulle Jade hanem begaa (1567). Progr. £ Odense. 1837. 11. 8) udvirke; huileken der altid skreff kongen til oc:begick det saa met sin skriffuelse, at de, som hannem klagede, vaare intet betroende. Hvitf. IV, 508. 9) b. sig= opføre sig, have det på en vis måde; hver brand- og brøgger svend saaledes sig begik, at det ej meere fremgang fik. Bording. Il. 311; . wel kæk og mandelig: sig Ewerts har beganget. sst. IL 310; hans søster sig har lykkelig beganget, i det hun haver fad en ung og deilig prinds, sst. IX. 207. — 10) stå sig; haaber jeg nest Gudtz hielp at be- gaae oss imod de Suendske (1676). n. D. Mag. IV. 68. Endnu brugeligt i daglig tale se V. S. 0., MoIb. O. og Ordb. 0. Gadesproget. — 9) lade sig mærke med, lade som om; hand Jod sig begåe, at hand var hans ven. Moth.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᚵᚮ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.