Befatte

The Old Danish word Befatte can mean:

• go. I) indfatte, om- slutte; omkring befattet med guld i alle rader. 2. Msb. 39.13; haffuer du viset morgenstiernen sin sted, at hun befatter jordens hiørner. Job, 88.18 det stoore sveb det mindre ret be- fatter. Hexaem. 159. — 2) sammen- fatte, samle; du haffuer beseglet mine offertrædelse i it knippe oc be- fattet mine misgerninger tilsammen. Job. 14.7; befatte mine taare i din sæck. Ps. 56.9; denne artikel er be- fattet i den korte-symbolo. Tide- mand, Sjæl, Urtegd.c8"; icke alle articler, men noghre til edt exempel, wnder hwilcke the vilde befatte alle andre. Tavsen.230; alt udi en føld- kommen reces at sammendrage oe be- fatte (1643). Rosenv.; Gl. L.IV. 350; P. Syv, Cimbr. Sprog. 32. — 3) affatte, forfatte; hand screff sam- me drøm oc befattede hannem saa. Dan. 7.1; 2. Mak. 2.25 (1647: forfatte); mitt breff er med betenckelse skreffuit och befattit med saadanne ord (1596). D. Mag. II. 298; haffue atskillige poeter den huer effter sit hoffuit be- fattet vdi sang viiss. Vedel; Hun- drede Viser. II. nr. 8; hexaemeron udi danske riim befattet. Hexaem. a2; regero, før ind oc befatteri skrift. Colding, Etymol. 514; udi alex-drinske vers befattet. E. Naur. al. — 4) henføre til, sætte i; Chri- stus befatter her syndernis forladelse i sit orå oc icke i pillegrims reysser, messer. Tidemand, Post.l.15.—5)indeholde, omfatte; udi fire sty- cker er et Guds barns gandske wmage befattit. Jersin, Via vitæ. y3"; Varro lerer bundeverck at befattis sønderlig. vdi tuinde stycker (1601).D. Mag. I. 56; voris beskrifvelse, som ickun befattede udi sig siælens wmaa- delighed til at straffe. B. Tott. II. 134; — tm., hørende til; thz gardzrwm, som nw til badstwen oc til thet for- screfine hws befattet ær (1480). D. Mag. I. 270. — 6) ordne; befattede alting vdi en god ordning oc skickede alle statter vnder en viss oc Joftlig politi. Lysehand 194. — 7) få magt med; ee medhen ieg lefide, the gawe meg skat, for ieg haffde them saa wel befat.- Rimkr. b4. — 8) fatte; staar det oc icke til at be-gribe met fornufit, men det skal aleni- ste befattis met en fast tro. Tide- mand, Sjæl. Urtegd. g4; de kunde dog ingen mening befatte her udaff, Vedel, Saxo. fort. 82; den gemene mand til kedsommelighed oc dismindre opbyggelse, som alt for meget paa en gang icke befatte oc beholde kand (1643). Rosenv., G1. L. IV. 858; Jes. Sir. 3.22 (1647); den wi met troen skal befatte oganamme.Hvitf., Bspkr. gå"; de himmelord, som ingen her paa verdens jord med hierte' kand: befatte. Kingo, Psalmeb. 332.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᚠᛆᛏᛏᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.