Befale
Old Danish Dictionary - befaleMeaning of Old Danish word "Befale", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.
The Old Danish word Befale can mean:
- go. (nt. bevalen.)
- 1) overgive, betro; (1440). Kineh, Ribe.:811; tha skulle the. aff radhmennene befales konningens foghet (1477). Rosenv., G1 L.'V. 208; ieg befal eder mine børn. Herm. Weigere. 62"; (1608). V.Simonsen, Eske Brock. I. 98; jeg vil ingen befale mine ofverbletne lefninger. B. Tott. III. 252; — dat. svag: meg befaledæ syn hwsfrw i hand. Rimkr. n8; jæk befaledhe bannom j thin hondh. GI. D. Bib. 4. Msb. 21.4; reyste han til Egipten oc befalede sin søn Tito krigshandelen mod iøderne. Tidemand, Jerusalems Forst. bl; — dat, stærk: kaldede Rus til en me- sterekok, befol hannem stegerset med gryder alle. Br. Rus. 8;— tm.; deris befalne oc betrode. Herm. Weigere. ]70; du skalt vere mig befalen, Jer. 40.4 (1647: befalet, Jigel. Herm. Weigere. 165; Vedel, Saxo. 451). —
- 2) byde; stærk dat; Mander. Rejse. 45; met merckelige ord befoel han der. Herm. Weigere. 238; huilcke hand befol at vddele. Kirkeordinans. 1539. a4; befoel det at siunckis vdi haffsens dybhed. Vedel, Saxo. 24; befol hand de galger at nederkastis, Hvitf. VII 86; befool oc iorderig saa mangen søe lossere. Hexaem. 88; om mig befoelis at anvende paa mit fæderneland det, jeg. hannem hafde lofvet. B. Tott. I. 96; P. Resen. 20; — f.m.: det vaare gaat, mand befole. Hvitf. IX. f4'; — tm.: wduortis cere- monier oss icke budne oc befallne aff gudt. Fr. Wormordsen, Handbog om den rette Messe. al". — Be. falelse, no. overdragelse, hverv; huileken tro oc befalelse wi saa anam- me oc vndfange skulle oc ville. Hvitf, IV. 297.
Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᚠᛆᛚᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.
Abbreviations used:
- go.
- gærningsord (verbum).
- n.
- norsk.
- nt.
- nedertysk.
- t.
- tysk.
- dat.
- datid (imperfectum).
- tm.
- tillagsmåde (participium).
- et.
- enkelttal (singularis).
- f.m.
- forestillende måde (conjunctivus).
- g.
- grad (gradus).
- no.
- navneord (substantivum).