Beblænde

The Old Danish word Beblænde can mean:

• go.
• 1) blande; en hvid lod met vødme beblamnet. Brandt. 291.50; løst, som aldrig beblendiss meth nogen sorg. Chr. Pedersen. II. 377; D. Mag. Ul. 155; som henger sig til de wgudelige oc beblender sigi deris synder. Jes. Sir. 12.19; (1647: beblander); af tvende ting beblanded, Hexaem, 68; Lysehand. 49; det danske spraag er meget med andve. tungemaals ord beblandet. S. Povel- søn. 34; beblende. sst. 346; com- misceo, beblander. Colding, Ety- mol. 761; B. Tott. II. 31; beblænde, sst. III. 260; Gerner, Hesiodus. 16; de gemeenligen beblandes og bruges, den ene med og for den anden. P. Syv. IL. 03; Ohr. V. D. L. fort. e2. — 9) fylde, besmitte med; almuen ser prelaternis Jefinit beblandedemet ondskaff. Herm. Weigere. 168; at vi holde vor brudgom Christo tro oc lofve oc icke beblende os medåjefvelen oc verden (1659). n. M. Pe- tersen, Lithist. IL 185. sig= parre sig med, have omgang med; at dw icke lader dit queg be- blende sig met noget andet honde queg. 3.MsD. 19.10 (1647: beblande); der leg mig icke vilde met hende beblan-de. De 12Patriarchers Testamen- ter. 1580. k6". Smlgn. gr. pipvodee, lat. miscere se.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᚽᛒᛚᛅᚿᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.