Bænk

The Old Danish word Bænk can mean:

• no. 1) fit.: bænker; stuolle, bencker (1578). D. Saml. 2. R. VI. 185; atthu: Jader wore snedker giøre bencker, skiffuer (1589). D. Saml. V. 155; Hofman, Fundationer. VIL 575; 2 bencker om kring skiften (1611). Progr.f. Herlufsh. 1880. 30; alle bencker, sæder oc alt guldet var ofverdraget med sort Engelsk. P. Resen. 858. — 2)vexelforretning, bank; wi hafluer thillatt Abraham v. Tongelo och hans consorter att an- rette, holde och holde Jade rigtige wexell, Jane, betale och anden kiøb- mandz bencke ... huileke beneke Abraham v. Tongelow med hans con- sorterskulle mue holde (1624). Kbhvns, Dipl. IL 763. Smløn. vedselbænk. — 3) sandbanker i havet. Moth. — 4) ophøjningen ved fingerens nederste ende; tori manus, benok, back eller banck i haanden, huor fingrene stioke ud. Colding, Etymol. 1344; Moth. — 5) i talemåder: a) igennem bænkeno: gennemsnitsvis; huor tyck och huor lang man kan faa dy bemske-byeleker ygennom bencken, Chr. IV. Breve (1686-40). 196. Smln. ut. dorch de bank, se Sch. u. L. VI. 29; Grimm, Wb. I 1108. — komme på den lange b. 0: op- sættes; dig loves godt, men derhos tænk, det kand sig og omvende og komme paa den lange benk. Bording. I. 54; den lange benk er noksom der bekiendt, hvad derpaa kommer forst, det vorder langsomt endt. sst. Il 211; — skyde noget på den lange benk 9: at opsætte fra tid til anden. Moth. Smlgn. sv. komma på långbåvken; Grimm, Wb.: bank 2). — c) under Db., om tilsidesættelse, opgivelse; hand (2: paven) haffdhe taghet then gandske helighe schrifft och lagd hindbe wndher benck. Tavsen. 61; jacent studia, de ligge vnder bencken, actis intet. Col- ding, Etymol. 576; Steph., No- mencl. 1726. JL 669; Nucleus latinit. 1763. 616; hand til hest og foeds bevebner sig vel fast og under benken slet har messebogen kast. Bording. II. 175; 36; vort danske tungemaal, som har her til dags været Jigesom kastet under bencken, i det vi hafve andre spraag højere actet. $. Povelsøn. 107; da kastes Joven under bænk. P. Syv. I. 234; Ped. Paars. 3. DB. 2. S. Smlgn. Grimm, Wb.: I. 1107-8. — Bænkebrov; no. ugyldigt (ikke lovformeligt) skriftligt vidnesbyrd; huis det breff er anlangendis, formeen hand itt benckebreff att werre (1590). RosenY G1. D. IV. 189; ioke skal prester scrifiue nogen vidnissbyrd eller andre benckebreffne; men huer ombudsmand skal tilskicke en soren scriffuer. Chr. IV. Norske Lov, tingfareb. kap. 4; cæcatestimonia, benckevinde, benck- ebrefi. Colding, Etymol. 186; $ Povelsøn. 140; disse breve kaldte lehnsherren bænkebreve og sagde, at ingen var stevnet dertil. Norske Vdskb. Selsk. Skr. 19% Axrh. I. 265.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛒᛅᚿᚴ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.