Arveæt

The Old Danish word Arveæt can mean:

• no. slegt og afkom. Moth. — Årveøl, no. (æ. n. erfål.) gravøl; om erflue all... nar nogenn gildbroder dør, da schall deris arffuinge giffue j tønde øll till naborne (1598). Fist. Tdskr. I. 457; om erffue ol ... naar gilldbroder eller gilld søster er begrafinen, da skall deris axffuinge giffue gilldbroderne I tde. øll thill erfue øl. Bendz, Rønninge og Rolf- sted sogne. 108; arveol, et gestebud, som gives til de fornemste, som bar fuldt liget til jorden. Moth. Smlgn. u, årtid 2), se også barnsøl. — Ærve, go. (Lund.)
• 1) arve; ate at ærfvæ efiter her Johan Moltekes døth (1400). Molb. o. Peters. 107; (1456). n.D. Mag. I. 126; H. Suso. 17.19; then welsygnelsæ haflve danskæ men ærft. Rimkr. a3; Rosenv., G1.L. V. 529; (1475). Rosenv., Gl. D. I. 16; D. Dkuesp. 142; rige erflue de fattige, or de dø. Herm. Weigere. 993; i Psalmebb.L. 173 Gal. dx (1580 og Chr. Pedersen, 1647: arve); rætte arfgetz, som the haflve erwet effter deris foreldre. D. Mag. 1V. 18, — 2)a. på = lade gå i arv til; arffue det paa eders børn euindelige. Esr. 9.12 (Luth.: beerben auf); dend synds for- gifft er paa os ærffd. Kingo, Psalmeb. 104. — Ænvelig, to. arvelig; beholde det til erfiuelig oc ævindelig eyendom (1589). D. Mag. VI. 280. — Som bio, ved arv; om the end erfuelige under thennom besidne ere (1536). Rosen, G1. L. IV: 169; thenndi gåardt, themnå er hende arflligen eptther hindes døde foreldrene tilfallen (1562). Rosenv, G1.D.1.304; (1570). sst.1IL 121; vaar Skotland hannem arffueligen tilfalden paa hans hustrubamns vegne. Hvitf UL 13.— Ærvinge, no. (is). erfingi.) ar- ving; hand var sand arfluinge (1539), Rosenv.,GD.IL97; Annders Knuds- somn, som tha vor enn arflvinge (1558). sst.IL 198; — fit: hans erfluinge och affkome (1400). Mo1b. 0. Peters. 102; (1404). sst. 189; arffuinge. sst. 15; then dødis neste arffwinge (1547). Rosenv., Gl. L. IV. 224; (1862) Rosenv., Gl. D. I. 305; ere wi hans børn oc hans rigis arffuinge. Tide- mand, Sjælens Urtegd. ed"; H. Sthen,sePsalmedigtn.l.181b ;kong Hansis sønner och arfluinge. Hvitf VII 3; H. 263; arvinger (1649). Rosenv., Gl. L. IV. 391. Smlgn. med-, udarvivg.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆᚱᚠᚽᛅᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.