Arlaud

The Old Danish word Arlaud can mean:

• Bev Ord? 412, for Suhm L 1101. I. 2. 110); mit hierte aabet staar. KPs 42; — Holb, M poet Skr (v Liebenb) 320; — helwede stoor oss offwith til rede (1810). NAM II. 324; portrommit scal wære offwed for huer man (1523). KD J. 305. Jf Thors 35; Thors" 8. — under å. himmel (t unter offenem himmel) 0: i fri luft; sub- sdialis, vnder aaben himmel. Etym 318; NL 278. Endnu alm. — å. brev o: offenlig (for alle bestemt) skrivelse; meth opeth breff at skødhe (1400). DoB 104; hennes oppne b. sst. ; thætte mith obne breff (1425). HubB 15, 16; et obet, heelt och beseglett pergamentz skødebreff (1513). Rsv I. 35; it aabet bre, HWR 23; — Holb, Dmhist I, 236. Endnu alm. forb. — 2) udslåt; flyvende; met aaben falme vndrende aff marken. HvfIX. k4". — 3) util- dækket; huer qwinde, som beder met obet hoffuit. 1 Kor 116 (CP; 1524: obevhoffuit); met obet hoffuit opstrogne ærmer, bare hender. Rsv% IV. 91 (=blot b. ovf. 11. 366bss); et barn skal ey nogen tid gaa igieonem kiroken, uden hand med aaben hofvet gior en bøn. ErB% 14; feldtherren red med oben hofvet oc tackede dem alle oc red oben hofvedet for alle mand. HiorP n2; med aabne hofveder affbade deris forseelse,» RFII 25, 341 (ovf. IL 713261); Altb fort 23" (ovf. IV. 372b1). Jf lykke 2) (IL. 858b10), tillykke 2), åben- hove(de)t, åbne 2). — 4) åbenbar, kendelig; ingen skal forsuare den andens obne wuenner. Hvf III. 456 (= 1 publicos. sst. 451). — 5) fri, tilladt; skal thet were munckene friidt och obent fore, att udtgaa aff olosterme (1536). Rsv" IV. 165 (= aabet. Chrlll æ» Hist I. 508); skall thet were hwer friitt oc obet fore (1586). sst. 167; for- standen, som intet jo staaer aabet. BT I. 40 (= I pervium est), jf ovf. Il. 441a27. — å. bræt o: frit (ikke be- grænset) indskud (i forkering). M. Jf forkerbræt. — å. kælder, se ovf. II. 696261. — å, liv (t offener leib) 9: afføring. M; v Aph I. 1a. — 6) stå å. (isl standa opinn, fsv s. open) være ø uafgjort, være at lide; hvis han mere befindes i saadan forseelse, staar denne sag har aaben (1576). DS2 Vi. 341; — eptherthi ther vor icke gaaen dom udi hans laass, men stodtt sa offven, motthe the vell tage gienbreff (1578). Rsv III. 191; — skulde hand sig igjen jndstille, staaer straffen ham aaben for (1789). Hub III. 275. — 7) havende åbning (hul); Jat thætalt innæn gasen, oc sy hænnæ sa atør samæn, thæt opæt ær. AM 187 616; vas futile, rindende kar, aaben kar Etym 508 (jf Dict); biuleus, spraken, gaabende, aaben. sst. 564, 1488 (ok IV. 259 bs); v Aph I. 1a, jf t offene wunde; — å. brød 0: brød med hul- jer. M. — å. kræft 0: k. med bylder. M. — 8) tom, ledig; å. bestilling o: ledig b. M. — å, mave 0: madlysten (sulten) m. M. Til ik. jf PG 251; HojsgG '$ 125; isl opit. Bortfald af n hyppigt i æ Dsk, jf Jo(d)en (II. 880bs), nøgen (IHI. 184bss), skiden, ulden, vissen, vågen. — Jf vid-, vindå. — 1 oÅbenars, no. 1) abe; HWR 194 (ovf. u. abinde), 7". — Jistigt menneske; cluninum pecus, aaben ardtz. Etym 234. — 2) (nt apencers, ags openårs) = abears. M. — 3) mispeltræ (mespi- lus germanica). M. Jf ars, åbenrøv. — Åbenbar, to. 1) (glt offenbar) åben; Wijsby stadh han stodh meg obenbare. Rkr p4; det vaare allerbest, mand lagde omkring våi det obenbare vijde haft.VdS 432; hves vrag som findis udi aabenbare søe uden for alle Jande. FII $ 73; bruge fiskerie vdj obenbar haff. )RAAH till 184. — 2) (fsv opinbar) åbenlys, offenlig; Bl I. 157 (ovf. I. till 28b17); ÆB 4 Msb 2017 (ovf. u. adelveg); skikedis obenbare hwss till krøblinge. PE 152; CP IV. 5101415 (ovf. JL. 785bs8); 1 Makk 1422 (ovf. IV. 90211); notarius er en obenbare oc almindelig scriffnere. HWR 181" (= nt apenbar. udg 1549 168, jf Schul, TIL. 228b41; DC 240). — 38) i nuv. bet. klar, tydelig; er thet øbenbare, at thend retferdige skall leffue wed troen. Gal 311 (1524, 1550, 1607; 1647: obenbar; CP: obenbar- ligt); det er altsammen blot oc oben- dare faar hans øyen. Hebr 418 (CP og flgd. overs. ; 1594: obenbaret); Klaoc aabenbare. Etym 1208 (u per- spicuns). — særlig om kamp, jf muv. åben; VAV II. nr 44 indl (ovf. IV. 103216). — Som bio. (fsv opinbara) 1) i bet. 2); hwath ey almynnelikth ær, theth skal ey openbares sees. Kemp 3019-14 (= ] non sunt foris ostend- enda); ieg steder ingen qwinde till ath lære eller predicke obenbare. 1 Tim 212 (CP); at han maatte gøre sit scrifite- maal obenbare. HWR $6>(= nt open- bar. Schråders udg 80); ieg haffuer talet frijt aabenbare faar verden. Joh 1820 (1607, 1647; 1524, CP, 1550: aapenbarlige); — om jeg skal skrifte aabenbar. Thura, Poet Sag 69 (rim- ord: var). — 2) ligefrem, rent ud; sagde Ihesus dem det obenbare: Laza- rus er død, Joh 1114 (1550, CP, 1647; 1524: apenbarlige); Karstens Lykønskn 2 (ovf. IV. 477b2), mulig i bet. 1). — Åbenbare, go. (is! opinbera) 1) kundgøre, røbe; siden skulle thieræsrd oc thieræs vinne obenbares aff dom- mer i thieræs nerværelsæ, NAM VI. 186 (her nærmest: oplæse); hwilke som æræ obænbaræthe os ok woræ sønær. 5 Msb 292 (ÆB, 1550); hand aapen- barit sljn ære. Joh 211 (1524 og flgd. overs.); Etym 823 (u. prodo), 385 (u. patefacio), 1292 (u. retego), 1400 (u. revelo); Steph II. 1240. — 2) vise; HemmE 173 (ovf. III. 442218). — å. » sig 2: a) vise sig, møde; herræn oppenbaredhe sigh hannom. I Msb 181 (ÆB; 1550: o. sig for h.); hvor vj huer aar thill Hierusalem vare for her- ren osss at obenbare. TK 73. Jf bet. 3). — b) give sig til kende, ved- gå, hvem man er; huad er skeed, at thu wilt apenbare oss dig selffuer. Joh I4æ2 (1524 og figd. overs.); — havde du aabenbaret dig med det gode.so Hex 0 bl Al

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆᚱᛚᛆᚢᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.