Arge

The Old Danish word Arge can mean:

• go.1) forringe; wil jac oc scal bygget oc bædhvet i alle made oc j engæ madæ wævrret eller arghet (1406). Molb. o. Peters. 254; thettæ fornempdæ fæste; læn og køpstæth bedræ æfter myn bæstæ macht oc ey arghæ eller mynschæ i nogræ made (1408). n. D. Måg. VI. 236; jo ældre, jo argere, saa arges en, som hand ældes. P. Syv. II. 19. (efter det isl. ordsprog: «svå eygist (egenlig: blive fejere) hver; sei hann eldist«). — 2) gøre skade, fejde mod; wille nokræ. henne her j. amot at gøre, atghæ eller hindræ (1897). Geh.Ark. Årsb. IL 30; enghen schal arghe eller sehade annen vpa noger sythe. Dipl. Chr. I 14; (1468). Ro- senv., Gl. D. I. 4; Chr. Pedersen. V. 410.35; wy skwle paa ingen mandt arghe eller skade, men alle gafne. P. Eliesen. 6; Rosenv., Gl. L. V. 561; Malmob. svn; (1587). n. D. M.V. 238; (1531).D.Såml. IV. 175; Vedel, Saxo. 332; arge eller feyde ind paa Danmarck. Hvitf. IL. 79. — 3) påtale, søge sag; skulle hand aldrig ancke eller arge paa konn. maiestat for thend såg (1564). Ro- senv., G1. D. III. 15; skal verre oc bliflue en endelig, klar, afftalen sag, oc aldrig der paa argis aff nogre. Hvitf. VIII. 58; smlgn. Sch. u. L.: afgen, (hos Moth findes endvidere: arge, exasperare, en flue paa veggen kand arge ham, siges om dem, der kand blive vred for en ringe ting; (smlen. arge hos Aasen og Rydqvist. Il: 8.), — arge sig ind på en 9: nøde sig på nogen for at fåe klammeri med ham).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆᚱᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.