Arg

The Old Danish word Arg can mean:

• to. slet, slem; frelse oss fra det arge oc onde. Tidemand, Sjælens Urtegd. t5; du arge 00 skalekactige bedragere. Vedel; Saxo. 18; der 'er ikke saa arg en fader, han havde jo gerne en frommer søn. P. Syv. I. 119; isl. argr er alm. = føj; smlgn. dog Fritzner.810; den anførte bet. alm.iNorsk, Sv.og Nt., seSch.u. Lt ) areh. - 2g.: som vaår end verre oc argere end hans herre. 2. Mak. 5.223 paffuen er argere enå Tørokere oc Jøder Tidemand, Post. II. 15. — 36 som n0. skade; then, som umgaar met stadhsens årgeste swo, at han stadhen | forradhe tller brænne Vil (1443). Rosehv. Gl 1. V» 184; (1502). Rosenv., Gl. D. I. 28; wide ;Jans gagn och beste oc affwergé och wende. hans argeste (1586). D. Mag. IM. 85; vi ere fortørt for mange, Vi skulle vide deres argeste (1523). n. D.Mag. IL 148; (1527). sst: V. 302; som bortrømde paa hans maadis argist. Hvitf. VIL 278; begynte åt gaa effter erckebispens argiste: sst. VI. 123. Smign. værste. — Årrig, to. = ærg; ven alle arigh liiste oc bielpe- ræth (1407). Molb. o. Peters. 388; wrang, oc wredelig dom er cen farlig oc een arrigh ting. P. Eliesen. 387; du årrige slange. Psalmedigtn. I. 194b; det er- en arrig oc hoeractig slet. Jersin, Mirakler. g4;. kun en form af frgd., smlgn. skrivem. sorrig, — Årg, no.
• 1) ondskab, svig; hand skall tha sige hannom leyden-op udenn argh (1440). Rosenv., GI. L. V, 92; wihen all hath eller ariige (1495). sst. V.218; uden alt arge,arge= kst, hinder (1455). D: Mag. I. 852. — 9) skade; disse indbyggere kand komme til noget arg, skade eller for- fang. Hvitf. VID, 816.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆᚱᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.