Anseelse

The Old Danish word Anseelse can mean:

• no. ]) syn, blik; hanss anseelse kan noget bedre dræbe S. Peders hiærte end et hanegall. Tavsen, Jesu Christi passies hystori, 1539. 160; dette vaar Herrens herlighed anseelse. Es. 1»: (1647: siun). — 2) betænkning, dom; epther mangfoldigh betractningh och saghens ansiells haftuer thi thz saa forhandliet (1575). Jydske Saml, II. 131; efter uvillige herrers raad oc gode anseelse at vilde Jade sig sige. P. Resen. 166. — 3) hensyn (til); at hand icke saa lættelige haffde sine vndersaattis ære oc ryete vdi anseelse, det kunde gifte hannem affuillige tienere. Lyschand. 106; ven lifts oc blods anseelse tracted effter seyer. sst. v.; uden nøds oc faris anseelse hafver ladet sig bruge. P. Resen. 46. — 4) overbærenhed, tålmodig- hed; at maatte holdis udi anseelse, om den nogen vinge tjd offver den bestemte dag fordrog sig. P. Resen. 259. — 5) udseende; dømmer icke effter anseelse, men dømmer en ret dom. Joh. 7.24 (1550 og 1647; Chr.Peder- sen: synen); det haffuer vel en practig oe stadtzelig anseelse, Lyschand.xrx; paa sin person oc anseelse var en forstelig høy oo. fuldsom. herre. sst. 290; heroismus kand gåae saa vidt, at den faaer anseelse af grumhed. Holb. Epistler (v. Bruun). V. 78, 965. — 8) skin, rimelighed; haffde der før noget saadant veret skeet, da haffde det hafft en anseelse oc veret troligt. Tidemand, Sjæl. Urtegd, a7. — 7) tydelighed, vitterlig- hed; paa det saadanne hemmelige sager skulde icke hafve nogen an- seelse. P. Resen. 97.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆᚿᛋᚽᚽᛚᛋᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.