Anrøre

The Old Danish word Anrøre can mean:

• go.
• 1) røre ved, nå til; solen icke bliffuer wren, det hun skønt anrører en dynneputs. De 12 Patri- arkers Testamenter. 1580. m7T'; naar hand anrører kongens land, skal kongen stan hannem for skade og fromme. Hvitf. 10. 570. —
• 2) røre ved, anklage; da hafde vi ikke synderligen vidst at beskyldige hannem ogsaa hafde undboldet os udi nogen maade at anrøre hannem (1396). n. D. Mag. IK: 210. —
• 3) vedkomme; flere en som sagen. er andrørendes (1521). Rosenv., G1 L. IV. 20; de, som hannom wore alenest paa kiøds oc blods wegne anrørindis. Tavsen, Post. vinterd. 192"; P. Eliesen. 5; han (gåsen) skall haffue nogen bo- synderlig væsen, lycke eller wlycke anrerendis, vdi sin fluct. Herm. Wei- gere. 46; (1551). Rosenv., Gl. D. I. 157; Rom. 7; de beste folek anvører det (1533). D. Mas. IL 56; Pallad. i K. Bibl. Arsb. II. 288; (1609). Rørdam, Univ. Hist. IV. 714; huad, som den gamle verden anrørendis, Vedel, Saxo. fort. 17; dette tjmelige anrørendis. B. Tott. I. 1. Smlgn. årøre. —
• 4) omtale; vden lands, (som tilforne er anrørd) holdt hand altid got naboskab. Lyschand. 692. Smlgn. røre.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆᚿᚱᚯᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.