Aiet

The Old Danish word Aiet can mean:

• jf ovf. IL 807b2. — Årkok,se urkok. Åremester, no. = orgemester; KS aaremesters hafve (1620). KD I. 621. Årend, no. anfald; forraske hannem oc gøre noget hemmeligt arend ind paa hannem. CP V. 1466+7; de ville gøre noget arend paa oss. sst. 15316. Jf isl årenni- ligr 9: angridelig; anrende og ålob ovf. Årke, se orke. Også Etym 343 (ovf. io IV. 511b16).”Årle, bio. (isl årla) tidlig; arlæ om morghæn oc sillæ um quæld. AM 187 181; RD UL 2517 (ovf. III. 128 bes); til morghen arlæ. ÆB 2 Msb 2318; hoo aarl wil wære herre, han bliwer lenghe swen. PL%% I. ar 65; orle eri sin gierning. Etym 713; SKP 341 (ovf. IL. 721 b12); mane, aarle om morgenen. Steph I. 34b. — Som to.; tempus matutinum, orle tid. Etym 713. Endnu brugeligt. — Årlig(en), bio. (isl årliga) = årle; thu skalt i morigen orlig gaa. RD I. 325 (= aarlæ. RD IL. 322); Br 2887; som offredh ær j aftenen j første dagh arligh. ÆB 5 Msb 164; PL%% nr 9 (ovf. IX. 571bse); CPV (u. mane); ÆAS 80; fra morg- enen aarligen oc indtil høgt paa mid- dagen (1530). DM II. 118; I. 319; soholde deres børn til guds frøcht, att de mue aarlig begynde. TVd 94'-95; OP V. 46635; så arlig om then høst. DgF IL. 50; 10, 5562; KP pleyede altid at vere aarlig oppe. Hvf VI 197; staar du aarlig op. TKN 59. — Jf vå. — Årvakler, to. 2 gr. mere årvågen, ivrig; fandz ængi arwak- lær, ængi rætter i theræ logh, ængi miukær, HKv 424. Jf isl årvakr; ags vacol 9: årvågen. — Årvågen, to. 1) let sovende. M. — 2) vågen; ex- pergefacio, vækker op, giør aarvaagen. Steph 1. 565. — 3, i muv. bet.; ver du aaruagen i alle ting. 2 Tim 45 (1607; 1647: aarvaagen; OP: vogen); invigilo, er aarvagen paa noget. Etym 1438 (Steph IL. $11: aærvasgen). — Årvågenhed, no. i muv. bet; Etym 1438 (u. vigilantia); NL 2066. — soÆrest, to. 3 gr. tidligst, først; Br 80927 (ovf. IV. 46222). — af æ. 0: fra begyndelsen; Br 80720 (ovf. IV. 810488). Jf isl årr; ags ærest. — Å(r)ne, se arne. Års, no. Århus; op haue boren aff thøm, j Aars boor (1401). Hub I. 1 (Arws. sst. 2); var borger i Arsæ (1426). DD 78; Arwss. sst.; samme MT døde udi Aarss (1528). NAM IL. 120; V. 302; — noger Arssis borgere (1486). Hub I. 58; fundavit ecclesiam trinitatis Arus. SRD I. 115, 121; —Aarhuss. TV 18. Jf isl åréss 0: ånund- ) ing; fsv Aros som egennavn, se Sv. — Årsøl, no. et slags ol; ham- boriigoell 1 tommer, aars all 19 toner (1554). Suhm? IL 304; enn thømne Ahrss oll (1589). Hub JL. 276. — Årsage, se orsage. Årsage, no. (fsv ursak, mut orsake) 1) årsag; haffue giffuett kietterij or- sage till thet mod. PE 484, 384 (ovi.2 IL. 98be); (1588). Rev? IV. 146; thersom the hagde straffed hannom horder, tha hagde the hagdtt ther or- sage noch till (1558). Rev I. 222; en aarsage, huor met han kunde forføre hannem. HWR 34 (= mnt orsake. udg 1549 31); VAS 493; Reh 73; hand er sarsage til al voris lycke. BT I. 47; lovens aarsage og forstand er sjelen i dend. PSO I. 278; (1690). GhA II. 282. — fit. =; at alle oi- sage mwe alldeliis nederslaaes (1527). NAM V. 290; hannem lengdis efiter denne dag, for begge aarsage som nefind ere. VAS 440. Jf sag 4), 6), 7). — 2) lejlighed; giok M op til iomfru C igen oc fik da bedre aer- sage til at tale met hende, en han hagde førre. CP V. 272%; søge de or- sage till att forraade Cbristom, TdmÉlsa"; saa sig aarsage, at hand kunde dræbe en aff dem paa beleilig sted. VAS 75; orsagen kand giffue sig, at jeg kunde forære e. f. n. met noget bedre i sin tid. VdV tilskr a4. J vådeå. — Årsage, go. (mnt orsaken) fremkalde, foranledige, bevægt (1515). MDG (ovf. II. 83923); af saw dant ynckeligt mord bleffue de Prantser aarsaget oc ginge til kong C, beklagid dennem ynckelige. Hvf I. 1%; vasv 194 (ovf. III. 401bæ); Hex 69 (of II. 45346); alle siugdomme,, som aat- sagis aff vedskernis fylde. ALLE 56 aarsagis at talle dennem til for giolå Bernts II. 361; hvor bi'rne med sur- ren sactelig til søfnen skulle sarsage dig. Buc 1680 aB; det vores synås ulydighed allene har aarsaget. KPs 64; om lever aarsagis at rime tit. Rim om Leverne 8. Jf VSO; forårsage og uårsagelig ovf.Årtagendes, to. (bio.?)? queg, som springer ouer heyneds gaårder oc løber aartagendes (1607). DS IL. 238. Bet. 1må være: vild; måske: som ikke lader sig tage, jf isl értaka o: ude af stand til at tage for sig. Årtog, no.? de ville ingen heste eller og have tøiret i engen efter høsten, førend aartoget er slagen (1592).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆᛁᚽᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.