Agte

The Old Danish word Agte can mean:

• go. 1) Jægge mærke til, tagehensyn til; ieg akter thine storæ gerninge. Suso. 158.34; det achtet hans Kiere moder, at suenden var iomfruen goder. Grundtv., Folkev. IV. 269b; abbeden forfærdedis oc rødmedis ,... dette actede kongen strax. Vedel, Saxo. 486; skolemesterne skulle med flid acte deris disciplers næmme, Chr. V. D. L. 2-18-7; mand er icke for thi redder, ath mand acter sin fordel oc lempe. Chr. Pedersen. V. 109.35; naar jord skal reebis, da actis først bog toften aff huuse oc gaarde. A. om quinde vrede. Grundtv., Folkev. I. 2462; det ord mand agter intet om. Kingo, Psalmeb. 97. —— 3) a. ved=nuv. agte for; akted ey wider jen bøne. Romant. Digtn. I. 54; demom achter ieg icke vid en flue. Grundtv., Folkev. I. 2822, 167a; acter ey ved ært. Hexaem. 150; smign. vurde ved. — nut. tm. i Kå- ende bet.: de ringe oc intet actendis. Vedel, Saxo.fort.15; smlgn. Aasen: agtande. — fort, tm.: hun var en act kvinde, D. Saml. I. 54; saa mange achte dandemendth (1521). Rosenv., Gl. L. 1V. 8; iltj agte bønder. n. D. Mag. V. 223. — agte bruges i titulatur til bønder. Moth; — 3 g.: thuo affthe achtiste dandnemendt(1521). Rosenv., Gl. L. IV. 8; nogen af de agteste kløbstedmænd (1528). n. D. Mag. II. 148; de achteste mend aff huer sogn (1531). sst.1.229. — 4) a. sig=tænke sig (om); thett der drager fulld ringe in ting, inar wy acte oss rett om king. Kortvending. v. 1790. — 5) If. agte; han icke mere actes eders naades leyde. Herm. Weigere. 144. — 6) tiltænke, søge at til- føje; hanem acter de den venne møe. Grundtv., Folkev. IL. 16b; de acte Mi huer andre ont. Psalmedigtn. I. bade det, hannem vaar actet til for- L.: achtbar.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆᚵᛏᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.