Ag

The Old Danish word Ag can mean:

• no. i nuv. bet.; gøre oghæt lætære. 1 Kg 129 (ÆB og flgd. overs.); CPV (u. jugum); MP 175; Etym 601; Steph I. 283; — vp- tager myt oog paa ether. Matt 112 i (1524 og figd. overs.); at oog skal legges paa leretifejnernes hals, huilket hverken wore federne kunde bere. ApG 1530 (1524, 1550, 1647); min aag skal spændis fra. KS (16aag. KS 16. Gennemgående ik. i Nordog T, jf GrimmG III. 456; dog findes rundt om prøver på hank.-o., jf isl oki, n oke, mnt jock. — drage i et åg 0: gøre fællesskab med; drager icke vti fremmede oog met the wan- troo. 2 Kor 614 (1524 og fig, overs. efter Luther og grundtext); Judas tager mørkheds vaaben villig paa og i aag med Satan drager. KPs 405. — våge ” (o: træ på svins hals (for at hindre dem i at bryde gennem gærder). M. Jf MbD: vaag; Varming 47; VSO; Hagerup? 111: åg. Jf pløje- (II. 495 bs), slæde-, ægteåg. — Ågbunden, to. spændt i åg; jugo affixus, aag- bunden. Etym 601; M. — Ågedrive, go. køre i åg; hver een hestis som, Som aage-drivis hid. Diderichsøn a2". Jf drive 2). — Åghammel, no. bære- kåg. M. — Ågmarne, no. jærn med 3 øjer til at flytte tisteni efter trækdyrenes styrke (så de svageste få den længste arm). M. Jf marne. — Ågsamlet, to. spændt i fælles åg. M, — Ågskagle, no. reb i et bære- åg. M. Jf nuv. skagle. — Ågskav, no. nederste træ i et trækåg. M. Sidste del af ordet snarest = skaft, jf ovf. III. 753222. — Ågstav, no. Jod-ret træ i et trækåg. M. — Åg- stikke, po. pind, der stikkes ind jågstaven for at lukke åget; ju silium ocsti kæ. Smst 28, 45. Fork) Å. M. — Ågstok, no. øverste træ i et trækåg. M. — Ågtist(e), no. (svd uktist) ring til at sammen- holde åget og det der trækkes (vognsteng o. s. v.); cohum, sagtiste. Etym 237; subjugia lora, aagtiist. ss604; NL 671; M. Jf tiste. — Åge- tvingt, to. vænnet til at trække i åg; subjugis, tæmt och aagetuingt. Eiym 604. Jf tvinge. — Ågtvungen, ; ud mod åger; at ogræ war to. = ågetvingt. M. — Åge, go. (sv og n oka) lægge åg på, spænde i åg; ce hwilæs oxe, mæn andhen aaghes, PL% I. nr 29; coningo, sammen atooge. CPV; Etym 603; Steph II. 308. — åge af o: tage åget af. M. — åge i o: Jægge åg på. M. — Ågende, no. (svå oken, okane) tværtræ mel- lem slædemeder. M. Jf is) oki o:94) 41 = mit 0 tværtræ.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.