Afværje

The Old Danish word Afværje can mean:

• go.
• 1) (sv. afvirja.); afslå, tilbageslå; leyrede sig for ven stad, at de den kunde indtage, men dog forgeffuis, thi borgerne affuergede den- nem mandelige. Hvitf. I. 74; propellit hostem, affverie. Colding, Etymol. 903. —
• 2) hindre; affuerie den på- pistiske vanbrug. Pallad., S. Ped. Skib. a7; Gud affuerie, forhindre ocforbiude dem det. Tidemand. Sjæl. ;Urtegd. n2. dat.: affuerede. sst. 01; affueriede kongens død, Vedel, Saxo.19; den legger alle mand vind paa at af- verie. B. Tott. IL 129. — 8) gendrive, fralæggesig; (1417).D. Mag. I. 369; tu kallede keyseren en tywfr, mw ær jeg kommen ok will thet affræry. Ro- mant. Digtn. II. 9.2 = aff werge, Chr. Pedersen. V. 9.10; om noghenn kommer for obenbare ry, som theris ære kandtt forkreneke, tba skall ;thenn thett aff vwerye. Fynske ] IAktstk. 51; the berøme, ath wor bekiendelsæ er forlagd och affueret. Tavsen. 180; (1540). Rosenv., G1.D. I. 59; huilckenn sag hand hagde aff- uordtt oc giffuitt therfor sinn loff oc vernn. sst. II. 121; Pedher Ebbisenn giorde sin logh oc affuorde met sinn helligens eedh, thet hand aldriigh pinthe Maye Harskaarss. sst. II. 125, 36; (1586). sst. IV. 79; (1595). 437; (1587). n. D. Mag. V. 304. Smlgn. værge.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆᚠᚠᛅᚱᛁᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.