Aftrænge

The Old Danish word Aftrænge can mean:

• go.
• 1) fortrænge, trænge bort fra; hwo som boor uppa konningens jord, han schall ey afftrænges (1443). Rosenv., G1, L. V. 159; Gutz tienestæ skal mek enghen aff trengæ. Brandt. 80.4; icke franans kon. mai. aff hogene mact eller woldt lade oss afftrenge (1536). Ro- senv., G1. L. IV. 163; Harald bleff afftrengt oc omsiger nedlagt af Guil- helmo. Lysehand. 198. —
• 2) af- vise, tilbagetrænge; hand skal weræ tolmodigh och icke ladhæ segh afftrenghæ for gienworelsses skyld. Tavsen. 31; Otthin vilde dog icke lade sig afftrenge, alligeuel at hand to gange vaar haanlige forskut. Vedel, Saxo. 48; ieg vilde dog ej lade mig aftrænge. Bording. IL 474. —
• 3) af- tvinge; nogen mands hus met nogen haande forrædelse afftrengde eller aft- vunde, Hvitf. IV. 30; som hand icke hafver annammet af hannem, men trengt hannem af. B. Tott. I. 5. —
• 4) hindre; hvilket alt er afvendt og aftrængt af bisperne (1586). n. D. Mag. HL 9. Smlgn. Schu. L.: afårin- gen.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆᚠᛏᚱᛅᚿᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.